Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi ser en etnisk broget elevskare, der trives

På Høje-Taastrup Gymnasium har vi 60 brune og 40 procent hvide elever, der er ambitiøse med deres skolegang og respektfulde over for deres medmennesker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmålet om etnicitetsfordeling på gymnasierne dukkede op igen 7.9., da historien om Langkær Gymnasiums utraditionelle fordeling af 1. g-elever bredte sig i medierne. Først på dagen mente undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ét, men senere, da debatten fik ordentligt fat og de mere komplekse pointer kom frem, mente hun noget andet.

Først ville hun ikke diskutere fordelingen af elever mellem gymnasier under hensyntagen til loven om frit skolevalg, siden ville hun gerne.

Ministerens holdningsskifte virker symptomatisk for en debat, der er styret af nyliberale vrangforestillinger om det frie valgs lyksaligheder på den ene side og økonomiske sparekrav til gymnasier på den anden. Det skaber usolidariske reaktionsmønstre gymnasieskolerne imellem.

Vi blev ansat som nyuddannede gymnasielærere på Høje-Taastrup Gymnasium for fem år siden og har i løbet af den korte årrække set en større og større andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk sidde i skolens klasselokaler.

I 2012 hed fordelingen cirka 60 procent hvide elever og 40 procent brune, i dag er den lige omvendt, og den udvikling vil kun blive forstærket, hvis der ikke gribes ind fra politisk hold.

Vi ser en etnisk broget elevskare, der trives

Vi oplever at have nogle af kongerigets dejligste elever, der er ambitiøse med deres skolegang, interesserede i deres omverden og respektfulde over for deres medmennesker og hinandens forskelligheder, og som deltager aktivt i skolens udvalg og fungerer som elevambassadører.

Ungdomskulturen rummer meget og rammer bredt, når vi ser hvide og brune elever fredsommeligt dele en vandpibe på hytteturen eller piger med tørklæde elegant svinge hofterne til øredøvende pop til skolens fester, mens der langes friske fadøl over disken.

Vi ser med andre ord en etnisk broget elevskare, der trives og hygger sig med hinanden, og som i det daglige ikke lægger meget mærke til hverken deres egen eller andres hudfarve. Som lærere er det spændende at undervise klasser, der indeholder så stor en sproglig og kulturel mangfoldighed, og som automatisk er tvunget til at forholde sig til dem, der kan synes anderledes end én selv.

KONSULENT

Som lærere på Høje-Taastrup Gymnasium, der i spørgsmålet om etnicitetsfordeling og geografisk placering ligner Langkær Gymnasium meget, føler vi os nødsaget til at blande os i debatten, når den kører af sporet, ligesom flere af de sidste dages udtalelser har vist.

For selv om vi er glade for vores skole og vores elever, synes vi også, at det er et stort og uoverstigeligt problem for den enkelte skole, når etnicitetsspiralen drejer og en skole pludselig kun bliver søgt af elever med enten danske eller udenlandsk klingende navne.

For det er det, der sker, og det kan vi ikke fortænke eleverne i. Unge mennesker på 15-16 år, der skal starte i gymnasiet, søger naturligt nok jævnaldrende, der ligner dem selv, for at finde en ungdomskultur, de kan føle sig hjemme i.

Derfor søger etnisk danske elever mod hvide gymnasier, ligesom elever med anden etnisk baggrund typisk søger mod brune gymnasier. Hos sidstnævnte sker der ofte en sammenklumpning nær socialt belastede boligområder uden for de store byer som dele af den københavnske Vestegn eller nordvest for Aarhus.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi bliver nødt til at forholde os til, at eleverne med det fri skolevalg skaber hvide og brune gymnasier

For det første skaber det dels en social skævvridning, hvor nogle skoler søges af elever med lavere karaktergennemsnit, mens andre skoler får et langt højere gennemsnit at starte ud fra i 1. g.

Med det frie skolevalg kan de populære gymnasier håndplukke elever med de højeste snit og dermed statistisk set skabe større sandsynlighed for at give eleverne huen på i 3. g og score de ca. 75.000 kr., der følger med hver student.

Lavere snit fra folkeskolen giver større frafald og færre penge i kassen hos de mindre søgte skoler. Popularitet hænger for de unge, ligesom for boligmarkedet, tæt sammen med beliggenhed, så centralt beliggende skoler bliver simpelthen rigere end udkantsskoler.

For det andet og måske endnu vigtigere spænder det effektivt ben for enhver form for naturlig integration, når skolens etnicitetsfordeling slet ikke afspejler det omkringliggende samfund.

ETNISK DANSK GYMNASIEELEV

Det gælder i Hellerup såvel som i Høje-Taastrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om integration på tværs af kultur, religion og sociale skel, kan vi ikke skabe små etniske parallelsamfund på vores uddannelsesinstitutioner. Vi bliver nødt til at forholde os til, at eleverne med det fri skolevalg skaber hvide og brune gymnasier.

Hvis vi som voksne reelt ønsker for dem, at de skal integreres på tværs af kulturer og møde andre unge fra andre samfundslag, bliver vi nødt til at kalde en spade for en spade og se den højt besungne frihed, vi taler om, med andre øjne: Den ligger for de unge ikke i det frie valg, men i friheden til at møde det menneske, der ikke nødvendigvis ligner én selv i hudfarve og baggrund på alle skoler.

Det gøres kun fra politisk hold gennem en strukturel omfordeling af elever mellem forskellige gymnasier.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden