Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Venstrefløjen skal gå forrest og kritisere religion

Når religion påvirker det offentlige rum, er det vores pligt som venstrefløj at sætte foden ned.

Debatindlæg

Rektoren på Langkær Gymnasium i Østjylland har besluttet at forbyde fredagsbøn på sin skole, efter at op imod 80 elever var begyndt at samles i bøn om fredagen. Jeg mener, at han har truffet en modig og vigtig beslutning.

For mig at se hører religion ikke hjemme i danske skoler. Jeg er i øvrigt fløjtende ligeglad med, om det er islam, kristendommen eller jødedommen, vi taler om.

Skolen skal være ramme om uddannelse og dannelse – ikke om forkyndelse af tusind år gamle skrifter, der kun hører hjemme i privatlivet, og som ikke på nogen måde bør diktere den måde, vi lever og omgås hinanden på i dag.

Nogle hævder, at religiøs undertrykkelse kun trives i subkulturer i Danmark. Jeg er rygende uenig. De sidste ti år har budt på alt for mange eksempler på, at religion får lov til at fylde for meget i det offentlige rum: Burkaer på VUC, kristne privatskoler, der taler imod homoseksualitet, shariazoner i boligområder og skoleelever, der kommer trætte i skole, fordi de holder ramadan.

Jeg mener derfor, det er relevant at diskutere, om vi står på en glidebane, hvor religion risikerer at få en alt for fremtrædende rolle i det offentlige rum. Omvendt mener jeg ikke, at vores svar altid bør være forbud, når vi ofte ser gode lokale løsninger. Men debatten bør vi ikke løbe væk fra, selv om den bliver ubehagelig, og selv om vi måske risikerer at støde nogle udsatte grupper.

Vi må aldrig droppe kampen for ligestilling og grundlæggende rettigheder for alle begrundet i en forfejlet forståelse af mangfoldighed og tolerance. Vi må aldrig blive så værdirelativistiske, at vi tolererer det intolerante. De forhold, vi kritiserer i Iran, i Saudi-Arabien eller andre totalitære regimer, skal vi også kritisere kraftigt, når vi møder dem herhjemme.

Vi skal kritisere religion og religiøs dogmatisme, fordi vi tror på mangfoldighed.

Vi skal stå fast på vores værdier og rettigheder, uanset hvem der underminerer dem. Hvis ikke vi gør det, så svigter vi, og vi svigter især mennesker, der kæmper for anerkendelse af deres seksualitet, etnicitet, køn eller noget fjerde.

Når en religion ikke anerkender homoseksuelle, så skal vi kritisere det. Når mennesker argumenterer imod retten til abort med henvisning til religion, så skal vi kritisere det og kæmpe for den enkelte kvindes rettigheder. Når kvinder går tildækket fra top til tå, skal vi kritisere det, fordi det forhindrer hende i at leve et helt normalt liv.

Når en religion forbyder mennesker at bruge prævention, så skal vi kritisere det, fordi prævention er helt afgørende for menneskers sundhed. Når en religion påbyder børn at faste en hel måned i træk, og børnene ikke kan få hverken mad eller vand, imens de er skole, så skal vi kritisere det, fordi mætte børn lærer bedst og fungerer bedst. Vi skal kritisere med argumenter – ikke med forudindtagede holdninger.

Vi skal kritisere religion og religiøs dogmatisme, fordi vi tror på mangfoldighed. Og fordi de love og rettigheder, vi har besluttet i fællesskab, til enhver tid står over religiøse skrifter. Det betyder ikke, at alle religiøse mennesker er undertrykte – naturligvis ikke – men religion som ideologi er undertrykkende, når den bruges til at legitimere undertrykkelse og magtforskelle i samfundet.

Og det er lige præcis den undertrykkelse, som vi på venstrefløjen har kæmpet imod, siden det blev sagt, at religion er som opium til folket. Derfor er det ikke uskyldigt eller ligegyldigt, når elever bruger gymnasiet til fredagsbøn. Derfor er det heller ikke bare et udtryk for en anderledes kultur, når imamer beskriver homoseksuelle som syge, og derfor skal vi ikke bare se igennem fingre med, at unge piger møder op til undervisning i burka.

Jeg indledte med at spørge, om venstrefløjen har glemt religionskritikken. Det mener jeg ikke, vi har. Men måske glemmer vi nogle gange at gå foran, når religiøse dogmer og forkyndere antaster vores frihed, demokrati og rettigheder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden