Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen.

Tegning: Per Marquard Otzen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læsernes redaktør: Kløjes vi i kløver?

Det kan være vanskeligt at omgås værdiladede navne og ord, når journalistikken skal være neutral.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den ny regering var kun lige tiltrådt, da vi havde fået gjort en læser knotten med vores omtale af den:

Kære Politiken

Det er mig et evigt irritationsmoment, at medierne underlægger sig partiers og især regeringers spin i form af italesættelse af diverse planer og lovforslag.

Der er for eksempel ingen grænse for, hvor mange ’vækstplaner’ der er fremsat, selv om vækstløftet bliver et postulat – ’ord er taknemmelige’ (...). Pressen ynder jo at kalde sig ’kritisk’, så man må kunne forvente mere distance til partiernes egne betegnelser i form af neutrale betegnelser af planer/lovforslag.

Min umiddelbare anledning til at brokke mig er, at Politiken i lighed med resten af pressen har overtaget regeringens egen betegnelse for regeringen, som ’trekløverregeringen’.

Dette svarer til situationen i 1980’erne, hvor man også råt slugte Schlüters ’firkløverregering’. Kløver er en lille nysselig og fin plante, som skaber positive og hyggelige associationer hos modtageren. Jeg mindes ikke at have hørt S-SF-R regeringen omtalt som en trekløverregering. Den korrekte neutrale betegnelse for den nuværende som den forhenværende regering må være ’trepartiregering’, hvis man ikke vil ind i bogstavbetegnelserne.

Hvad går der af jer?

Irriteret hilsen ...

Det er nok for tidligt at sige, om 'trekløverregeringen' slår an som fast betegnelse, og spørgsmålet er vel også, hvor smart et ord det egentlig er. Selvfølgelig skal det vække mindelser om firkløverregeringerne med Venstre, Konservative, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne – men det er så også det. For mens firkløvere siges at bringe lykke, er trekløvere såre almindelige, hvilket i hvert fald vi græsplæneejere vil vide. Folk, der mente, at firkløverregeringen ikke var lykkebringende – og de fandtes i stort tal – forsøgte i øvrigt at få betegnelsen ’wc-kummeregeringen’ efter partibogstaverne VCQM til at slå an, men uden det store held. Heldigvis. Det var for plat.

Vor læser har ret i, at vi skal tænke os grundigt om, inden vi overtager mere eller mindre smarte betegnelser. Når vores journalistik skal være kritisk, saglig, korrekt og fair, går det ikke, at vi tager parti med vores sprog. Men lad os være ærlige: Hvis betegnelserne er smarte nok eller udbredte nok, er de umulige at holde ude af spalterne.

Det så vi blandt andet med udtrykket ’cafépenge’, der blev brugt, da man ville skære i SU’en til nogle unge. Vi burde dybest set ikke bruge ordet, men det gjorde vi alligevel, for ’SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser’ var ganske vist den neutrale betegnelse, men det var unægtelig også tungere at håndtere end cafépengene.

Man kan forsøge at komme uden om problemet ved at bruge udtrykket ’den/det/de såkaldte’ eller ’også kendt som’ foran, men det kan vi sjældent efterleve i længden, og det er bøvlet at have med at gøre. Når vi anklages for at bruge værdiladede udtryk, må vi sige, at vi står med en tilståelsessag.

Når vi anklages for at bruge værdiladede udtryk, må vi sige, at vi står med en tilståelsessag

Blandt de bedst kendte forkerte udtryk, der er slået an, er Islamisk Stat. Der er ikke tale om en stat, og den er ikke islamisk, men ikke desto mindre er det blevet betegnelsen. Ofte hæfter vi ’terrororganisationen’ foran, og så er der i hvert fald ét rigtigt ord af tre. Uden sammenligning i øvrigt – trods alt – gjorde det samme sig gældende, da man mange steder i Vesten nægtede at sige DDR, Deutsche Demokratische Republik, om Østtyskland. Tysk var landet, og en republik, men det andet D, det demokratiske, kunne mange ikke få over deres læber eller skrivemaskiner.

Nogle betegnelser kan være så provokerende, at de ustandselig fremkalder kommentarer, og så kan man diskutere, hvor smarte de er. For eksempel står organisationen Bæredygtigt Landbrug ifølge sine mange kritikere for alt andet end bæredygtighed. Vi skal selvfølgelig bruge organisationens navn uden at analysere dets rimelighed, og det vil da også som regel fremgå af de artikler, hvor organisationen optræder, at dens synspunkter er omdiskuterede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Visse betegnelser er så belastede, at de forsvinder af sig selv. Nogle banker insisterede i forbavsende lang tid på at markedsføre højrentekonti, mens indlånsrenten gik fra at være yderst beskeden over lille til mikroskopisk for til sidst at forsvinde.

Det er i nogen grad lykkedes for de firmaer, der producerer sprøjtegift at få ordet plantebeskyttelsesmidler til at slå an, mens nogle fagudtryk helt klart gør sig bedst inden for faget.

Når vi bomber rundtomkring i verden, kaster vi nu engang bomber, og det bliver næsten ufrivillig komisk, det barske emne til trods, at tale om våbenaflevering, som man vist stadig har for vane i flyvevåbnet. Den omskrivning gør det måske lettere at bombe, men vi andre kan næsten høre dørklokken og se buddet derude: »Dav, jeg kommer med en kasse missiler«.

Den køber vi ikke. Men ellers er vi friske.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden