Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)
Foto: Otzen Per Marquard/per.marquard.otzen@pol.dk

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Debat

Her er 11 medietrends, der skal dø

Her er en liste over trends, som danske medier med fordel kunne droppe i det nye år.

Debat

For nylig gav Dagbladet Information os en liste over ord, som bør sendes til rens.

Der var både gode og mindre gode ord på listen.

Vi kan for eksempel hurtigt blive enige om, at vi bør holde op med at bruge n-ordet. Og det er da også fjollet at sige ’advokado’, når det nu ikke er det, frugten hedder.

Til gengæld rummer listen også en række ord, som er ekstremt vigtige for mennesker, der er undertrykt eller marginaliseret.

Læs Informations liste her (eksternt link)

’Mansplaining’ er rigtig nok blevet et lettere misbrugt begreb, men det ændrer ikke på, at det er et vigtigt redskab til at tale om, og dermed kæmpe imod, reel undertrykkelse, når mænd – beviseligt – taler over kvinder i professionelle sammenhænge.

Ordet ’samtykke’, der også er blandt de ord, Information mener bør efterlades i 2016, har gjort det muligt at definere overgreb og sætte grænser.

Og det kan måske være svært at huske alle bogstaverne i LBGTQA, men ikke desto mindre er det en betegnelse, som en gruppe udsatte minoriteter har brugt til at skabe et solidarisk samarbejde om bekæmpelse af diskrimination.

Drop at bruge satire til at sparke nedad og at gøre nar af sprog og begreber, som kvinder og minoriteter har udviklet for at kunne tale om undertrykkelse

For slet ikke at tale om listens generelle latterliggørelse og udskamning af kvinder og minoriteter, der har taget en akademisk uddannelse, tænker og taler kritisk om samfundet og bruger ord på mere end 4 bogstaver.

Medierne spiller en stor rolle i den demokratiske proces, og derfor er det vigtigt, at de kan arbejde frit.

Men som vi blandt andet ser i eksemplet fra Information, halter det nogle gange lidt med sproget, vinklen, eller bare med, hvor de pokkers anførselstegn skal placeres, og så må der gribes ind.

Så når Information er færdig med at gøre hovedrent i vores andres ordforråd, vil jeg gerne gengælde tjenesten med en liste over trends, som danske medier med fordel kunne droppe i det nye år.

1. Drop at bruge satire til at sparke nedad og at gøre nar af sprog og begreber, som kvinder og minoriteter har udviklet for at kunne tale om undertrykkelse.

Se for eksempel førnævnte liste fra Information over ord, vi bør fjerne fra vores ordforråd.

Medier har en enorm magt til at definere, hvad vi taler om, og hvordan vi taler om det, og derfor betyder det noget, når undertrykte og udsatte mennesker igen og igen udsættes for latterliggørelse i store danske medier.

Også selv om latterliggørelsen er placeret på satiresiderne i avisen.

2. Drop at kalde voldtægt og andre seksuelle overgreb ’tvungen sex’ samt at omtale gerningsmænd som ’sexanklaget’.

Man bliver ikke anklaget for at have sex, men for at have begået et overgreb.

3. Drop at sætte ordet ’racisme’ i anførselstegn.

Placeringen af anførselstegn i rubrikker som ’Trump ryger ud i stormvejr efter ’racistisk’ angreb på dommer’ – der i øvrigt dækkede over, at Donald Trump havde kaldt mexicanske indvandrere voldtægtsforbrydere – antyder kraftigt, at der faktisk ikke er tale om racisme, men bare en småhysterisk millennial med et offerkompleks.

Anførselstegnene forsvinder selvfølgelig, så snart en racegjort person beskyldes for racisme mod hvide:

’Ungdomsforbund anklages for racisme: Debatmøde om islamofobi var lukket for hvide’ – det er tilsyneladende den eneste slags ’racisme’, der tæller.

4. Drop at strække og vride fingrene og kæberne af led for at undgå at bruge ordet terrorisme, så snart gerningsmændene er hvide.

Det så vi for eksempel i sagen om det forhindrede terrorangreb i Kansas City, hvor målet var et kvarter primært beboet af somaliere.

På trods af at FBI fra starten havde kaldt det terror, gik der flere dage, før medierne brugte ordet om forbrydelsen.

Det er glimrende at være påpasselig med ordet, men forskelsbehandlingen mellem sager om terror begået af henholdsvis hvide og racegjorte (især muslimske) mennesker skriger til himlen.

5. Drop at kalde islamofober og racister ’indvandrerkritikere’.

6. Drop at publicere debatindlæg, der advokerer for racebiologi og eugenik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Se for eksempel JyllandsPosten, der igen og igen giver spalteplads til Helmuth Nyborg.

Drop at strække og vride fingrene og kæberne af led for at undgå at bruge ordet terrorisme, så snart gerningsmændene er hvide

Nyborg mener blandt andet, at mænd og hvide mennesker har højere iq end henholdsvis kvinder og racegjorte mennesker.

7. Drop at videreformidle politikerspin helt ukritisk.

Rubrikken ’Kommuner vil gøre handikappede mere selvhjulpne’ dækkede for eksempel over en fjernelse af rettigheder for personer med handikap.

Man kunne passende tage de overskydende anførselstegn fra punkt 3 og placere dem omkring ord som ’selvhjulpne’.

8. Drop at forklæde umenneskeliggørelse som kritisk journalistik.

Som for eksempel da Martin Krasnik i ’Deadline’ (5. maj 2016) fortalte Aya Amal, en niqab-klædt kvinde, at han ikke ser hende som menneske.

Når medier behandler stigmatiserede og andetgjorte mennesker på den måde, er det ikke bare journalistisk uinteressant, det puster til højrenationalismens og fremmedhadets ild.

9. Drop paneler kun med mænd.

10. Drop at bruge ordene ’flygtninge’ og ’migranter’ i flæng uden nærmere definition.

Ikke fordi man ikke kan skrive migranter om krigsflygtninge, for det er de jo også.

Det er bare vigtigt at gøre sig overvejelser omkring de politisk ladede betydninger, som begreberne har i dag.

Medierne har et ansvar for at udfordre disse betydninger, men når migranter uden flygtningestatus – implicit eller eksplicit – konstant beskrives som nogle, der kun kommer hertil med en drøm om det søde liv på overførselsindkomst, bliver alle indslag på området bare et ekko af højrefløjens retorik.

Medierne forstærker fremmedfrygten, når den dominerende diskurs om luksusmigranter gang på gang får lov at passere uudfordret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

11. Drop at skrive noget som helst om Sverige og svenskere uden at sætte jer ordentligt ind i, hvad sagen egentlig handler om.

Nej, svenskerne vil ikke forbyde Alfons Åberg.

Nej, svenskerne vil ikke forbyde børn at være drenge eller piger.

Nej, svenskerne går ikke amok over beige plastre.

Denne liste er også blevet bragt af Friktion.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce