Bedsteforældres ressourcer og pensionsmidler skal fordeles på en helt ny måde, hvis vi skal udnytte de kræfter, der findes i samfundet bedst muligt, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.
Foto: Astrid Dalum

Bedsteforældres ressourcer og pensionsmidler skal fordeles på en helt ny måde, hvis vi skal udnytte de kræfter, der findes i samfundet bedst muligt, mener Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

Debat

Giv os et nyt pensionssystem til det danske folk

Det er danskernes egne penge. Lad de 3.500 mia. kr. komme tilbage til danskerne.

Debat

Vi har brug for et pensionssystem, der passer til det danske folk. Ikke til regeringens ønsker. Ikke efter pensionskassernes, bankernes eller forsikringsselskabernes kram. Heller ikke til de deprimerede økonomers firkantede kasser. Pengene i pensionskasserne m.v. er ikke pensionskassernes. De ejes heller ikke af staten. Det er alene pensionsopsparerne, der har ejendomsretten og dispositionsretten over midlerne. Det er deres behov, der skal tilgodeses!

Regeringen er kommet med et oplæg, der kun omfatter inddragelse af de sidste personer, der endnu ikke har en arbejdsmarkedspension. I Ældre Sagen har vi foreslået ikke bare et nyt pensionssystem, der giver en dækning også for dem, der står uden for, men som også løser samspilsproblemet, og som med anvendelse af en velkendt svensk model (NDC) ikke belaster de offentlige budgetter før ved udbetalingen.

Men giv os et nyt pensionssystem, der spiller sammen med den gigantiske udfordring, som den danske befolkning står over for i løbet af dette århundrede. Vi har set udviklingen allerede. Inden politikerne havde besluttet sig herfor, havde den ældre del af arbejdsstyrken allerede besluttet sig for at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie, der lige er offentliggjort, forventes den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder at stige fra 63 år til 65 år på bare fem år. Og udviklingen fortsætter. Mens halvdelen af de ældre ønsker at gå til den til enhver tid fastsatte pensionsalder (som er fortsat stigende), vil 25 procent fortsætte så længe som muligt.

Vi kender barnets første sygedag, men hvor bliver bedstes første sygedag af?

Det er en af de største revolutioner, som er ved at udfolde sig på arbejdsmarkedet for øjnene af os. Og det har konsekvenser for pensionssystemet. Og for den enkelte dansker.

Hvis man i dag indtræder som ca. 20-årig på arbejdsmarkedet, må man forvente at skulle tilbringe 50–55 år i job, inden man som 70-75-årig kan gå på pension. Det skyldes tilbagetrækningsreformen fra 2011 og velfærdsreformen fra 2006, der har som konsekvens, at folkepensionsalderen allerede fra 2019 forhøjes med et halvt år, fortsættende de næste tre år, hvorefter pensionsalderens stigning kobles til stigningen i middellevetiden.

Vi er på vej til et samfund, hvor håndens arbejdere (faglærte og ufaglærte) må forvente at skulle arbejde i 60 år, og højtuddannede i 50-55 år. Danmark ønsker alle nyfødte: velkommen til det danske arbejdsmarked.

Selv om Danmark har et robust pensionssystem i dag, der bliver rost af ratingbureauet Mercer som verdens bedste, fordi vi har bæredygtighed i pensionssystemet, og fordi der gives penge til pensionisterne fra mange finansieringskilder (statens folkepension, arbejdsmarkedspensioner, private pensioner, investering i fast ejendom osv.), er der lagt op til en af de største revolutioner i dansk økonomi fremover på grund af vores pensionsmodel.

For det første bliver arbejdsstyrken ældre. Der skal tages betydelige skridt i samfundet og blandt arbejdsgivere og arbejdstagere for at tilpasse det danske arbejdsmarked og skabe et lige så naturligt arbejdsmarked for seniorer som for alle andre aldersgrupper. Og der skal i organisationerne tages markante skridt til at tilpasse overenskomsterne til de nye forhold.

Meget i overenskomsterne retter sig efter børnefamiliers behov. Nu skal også seniorfamiliernes behov inkluderes, for det er den gruppe, der føler sig mest presset ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie. Seniorfamilier synes, de er presset på tid, fordi de både skal tage hensyn til de ældste i familien, der måske er under offentlig pleje eller omsorg, samtidig med, at de skal tage sig af børn og børnebørn. Vi kender barnets første sygedag, men hvor bliver bedstes første sygedag af?

For det andet vil der blive stuvet enorme summer sammen i de danske pensionskasser, forsikringsselskaber og banker, der modtager bidragene, som jo skal blive i fondene i betydelig længere tid end i dag. I dag er der opbygget fondsmidler på 3.500 mia. kr., svarende til halvdelen af den danske nationalformue på 7.000 mia. kr. og en trekvart gange den danske bruttonationale produktion. Det er kapitalkoncentration, så det skriger til himlen.

Med den nuværende opsparingshastighed og den udskudte pensionsalder må vi forvente, at pensionsformuen i 2050 stiger til mere end det dobbelte af dagens tal og kommer til at udgøre mere end halvdelen af nationalformuen. Hvad skal vi sige til et ungt menneske, der som 20 årig bliver ’tvunget’ ind i en pensionsordning, hun først får at se om 50-60 år? Hvad kan motivere hende og få hende til at fastholde og udbygge sin pensionsordning?

Hvad vil regeringen gøre for at beskytte og sikre hendes penge? Hvordan kan hun overhovedet gennemskue, om hendes investering er rentabel? Og vil hun få nogen som helst indflydelse på, hvilket pensionsselskab hun ønsker at spare op i? Hvad vil forsikringsselskaberne og pensionskaserne gøre for at imødekomme hendes behov?

Hun har brug for at spare op i fast ejendom på et stærkt presset husmarked, men hendes penge er bundet i et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Hun får mange gange i sit liv brug for at forbedre eller ændre retning i uddannelse, og det er bestemt ikke sikkert, at staten vil hjælpe hende, mere end med den første uddannelse.

Pengene sidder fast som elektromagneter på fondene indtil pensions-tidspunktet

Nogle får brug for at investere i egen virksomhed, eller frie agenter vil have brug for kapital til at udvikle og udfolde deres projekt. Men pengene sidder fast som elektromagneter på fondene indtil pensionstidspunktet.

Derfor skal der ses på helt nye veje, vi skal betræde med vores gode og robuste pensionssystem.

Der er pensionsselskaber, som har taget betydelige skridt i retning mod opsparernes behov. Pensam er gået ind i demensalliancen, fordi deres medlemmer, bl.a. i FOA, er arbejdsmæssigt hårdt ramt af plejetyngden med det stigende antal demente i Danmark. ATP og andre er gået ind i samfundsprojekter som broer og veje eller kommunikation, med profitøjemed forstås.

Pension Danmark har tidligt etableret et rehabiliteringsprojekt for at genoptræne nedslidte medlemmer og bringe dem ud af den passive førtidspensionering og undgå for tidlig tilbagetrækning. Med succes. PFA Pension er i gang med at analysere, hvilke andre behov end pension seniorer har med henblik på at etablere en service og hjælp til seniorer.

Vi kommer altså til at ramme pensionsalderen på helt forskellige vilkår og med eller uden støtte og hjælp fra pensionskasserne, alt efter hvilken ordning, ikke vi selv, men vores fagforbund eller vores arbejdsgiver har valgt til os.

Derfor er der brug for at tage nye og genuine initiativer for i tide at lægge vores pensionspolitik tæt op ad fremtidens udfordringer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er behov for statslig lovgivning til beskyttelse af opsparingsforbrugerne. Det betyder også en mere decentral tankegang, for at motivere til opsparing og for at øge den økonomiske vækst i det danske samfund.

Derfor skal der åbnes mulighed for at personer, der ønsker dette, kan trække en begrænset del af deres formue ud af fondene til investering i deres egen virksomhed. Eller at frie agenter der skal opbygge en ny selvstændig tilværelse, kan få finansieret en passende pension, inden den nye virksomhed er på plads. Det er vigtigere end nogensinde før. Bankerne har nu ansatte eller ledere, der er opdraget og uddannet i den værste kriseperiode i danmarkshistorien siden den store depression i 1930’erne. Det er mere end vanskeligt for ikke at sige umuligt at få penge ud af forsigtige bankfolk til risikable formål.

Til gengæld vil muligheden for at trække på pensionsformuen have flere virkninger. For det første vil en række ideer og iværksættervirksomheder, der ellers aldrig ville blive til noget, få en reel chance for kapitaltilførsel. For det andet er det iværksætterens egen kapital, som hun/han vil passe godt på og sikre et godt afkast.

Det frygtelige er, at kapitalen ligger lige om hjørnet

For det tredje vil denne mulighed medvirke til en kraftig investering og vækst i ungskoven i dansk økonomi, en skovbund, der i dag er tør og vissen. For det fjerde muliggør dispositionen, at kapitalen spredes på mange hænder, og risikoen for fejlinvesteringer begrænses, samtidig med at erhvervslivet demokratiseres. Vi ved desuden, at selvstændige bliver længere tid på arbejdsmarkedet end lønmodtagerne. Derfor vil tilbagetrækningsalderen alt andet lige øges.

Pensionskassernes formuer skal også udvikles til at være ’kompetencefonde’. Faglærte og ufaglærte må forvente i fremtiden at skulle videreuddanne sig i de 50-55 år, de skal være på arbejdsmarkedet. Det er ikke blot en fejltagelse, men en katastrofal tankegang at tro, at den uddannelse, man fik i ungdommen, holder et så langt liv ud.

Vi ved naturligvis, at der er mange jobtræningsprogrammer eller andre uddannelsesmuligheder for beskæftigede. Men de dækker ikke det betydelige behov, vi kan forudse for en person, der gerne vil videreuddanne sig uden for sin arbejdsgivers ønsker og behov eller væk fra de offentlige uddannelsesprogrammer.

Derfor er der behov for, at en særlig del af tilvæksten i pensionsindbetalingerne går til en kompetencefond, som den enkelte kan råde over ikke bare i midten af sit liv, men helt til slutningen. Virkningen vil blive overvældende. Den enkelte pensionsopsparer vil blive bevidst om muligheden for at videreuddanne sig ud over arbejdsgiverens eller statens programmer. Det giver et håb og en tro på fremtiden, som vi aldrig har haft mere brug for end nu. Øgede kvalifikationer giver flere og mere talentfulde medarbejdere og dermed større økonomisk vækst samt en dynamik, der længe har været efterspurgt.

Når man er ung og indgår i en familie med børn, opstår særlige kapitalbehov, og det kan være uhyre vanskeligt at dække sig ind. Vigtigst er familiernes investering i egen bolig. Bankerne er tilbageholdende. Realkreditten har sluppet alle visioner bortset fra opbygning af fondskapital til dækning af soliditetskrav, og det er næsten umuligt at skaffe alternativ kapital.

Det frygtelige er i virkeligheden, at kapitalen ligger lige om hjørnet, i pensionsfondene, uden at børnefamilierne har den direkte adgang hertil. Man skal have mulighed til at udtage en begrænset ’trance’ af sin opsparede kapital til investering som egenkapital i bunden af finansieringen af fast ejendom.

Denne bundkapital kan flyttes med over i næste huskøb og udgøre en væsentlig del af egenkapitalgrundlaget. Sælges ejendomme uden genkøb, leveres kapitalen tilbage til pensionsfonden. Ved pensionering og salg af huset falder beløbet til beskatning.

Fordelen er, at unge mennesker kan se en idé i opsparing i de kæmpeformuer, pensionsfondene udgør. Der vil blive en væsentlig bedre motivation for at gå ind i pensionsopsparingen. Forslaget skaber en grundlæggende formuespredning, og vi ved, at afkastet i fast ejendom på langt sigt er ganske gunstigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endelig vil belåningen af fast ejendom blive lettet. Realkreditten og bankerne vil få noget at tænke over og måske blive væsentlig mere imødekommende over for husejerne.

Når alt dette er sagt, forudsætter denne plan, at de sidste 750.000 danskere, der står uden en pensionsordning i dag inddrages i opsparingen efter ATP-modellen, og at samspilsproblemet mellem arbejdsmarkedspension og folkepensionen løses. Det kan bedst ske, ved at vi nedbringer nedslagsraten for pensionstillægget m.v. til det halve.

Således tænkt vil Danmark opnå et pensionssystem med betydelig motivation for unge til at gå ind i systemet. Som en vækstmotor, så iværksættere selv kan råde over deres kapital, med spredning af kapitalen og indbygget et kompetenceløft, så væksten yderligere forbedres, og egeninteressen i at blive på arbejdsmarkedet længere tid stimuleres.

Der skal tænkes nye tanker om pension. Det er på tide. Det er danskernes egne penge. Lad de 3.500 mia. kr. komme tilbage til danskerne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden