0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tag selv-tankegangen er trængt dybt ind i det borgerlige Danmark

Det er en sørgelig tendens, at pressen leverer historier om griskhed og pinlig populisme i Danmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Roald Als/Politiken-Tegning
Foto: Roald Als/Politiken-Tegning

Tegning: Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ride, ride ranke: Det blev så selveste Rigsrevisionen, der satte punktum for forrige uges galopperende historie om hesten Jazz, som DR’s korrespondent i USA fik transporteret med over, da han blev udstationeret. Fordi hestens rejseregning er til at forstå (70.000 kr.), og fordi hele affæren er så hestepærelet at få ind i hovedet på Maren i Kæret, kendte forargelsen ingen grænser.

Kulturministeren var nødt til at mene noget, alle ansvarlige ’lagde sig fladt ned’ (som der jo står i den lille krisestyringshåndbog, at man skal), og DR har svoret aldrig, aldrig at gøre noget så forfærdeligt igen. Plat og pinlig populisme i politik og presse.

Hvor pinlig populismen er, bliver sat i proportion af den anden sag, som i de samme dage var fremme uden at vække nær samme forargelse hverken blandt lederskribenter, ministre, politikere eller statsrevisorer: sagen om ledelsen i Nets, der har beriget sig selv, så det stinker.

Topchefen, Bo Nilsson, er løbet med mellem en halv og en hel milliard kroner, mens en mindre hær af andre chefer i varierende grad af grotesk grådighed har gjort, hvad de kunne, for at spille lige så meget Karl Smart som chefen selv.

Det hele skyldes et stuurt, stuurt nummer i forbindelse med børsnotering, som de hårdt arbejdende chefer har arbejdet hårdt med i hele 2-3 år, hvorefter noteringen er blevet så eklatant en fiasko for aktionærerne, at kursen er dykket 18 procent. Men der er milliarder til ledelsen – det hedder ’incitamentløn’, skønt guderne må vide, hvad incitamentet gælder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce