Debat

Tænketanksformand: Fremtidens seniorborgere skal blive længere på jobbet

De ældre skal være produktive langt ind i den tredje alder. Ikke kun for samfundets skyld, men også deres egen, mener formand for ny tænketank.

Debat

»Vi lever længere, vi er sundere, og vi stiller stadig større krav til et langt seniorliv. Og netop derfor skal vi blive længere tid på arbejdsmarkedet«.

Sådan lyder opfordringen fra Claus Kjeldsen, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning og formand for den netop etablerede tænketank – Den nye 3. alder.

Tænketanken har til opgave at gentænke fremtidens seniorliv frem mod 2040. På arbejdsmarkedet, hvor vi i fremtiden kommer til at stå med en større andel af ældre, skal nutidens midaldrende, som er fremtidens ældre, i langt højere grad blive på jobbet. Eller i hvert fald have en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting – tværtimod, mener Claus Kjeldsen, for det er ikke kun for samfundets skyld, at vi skal fortsætte med at arbejde, efter vi rammer de 65. Det kan nemlig ifølge Kjeldsen også medføre personlige gevinster i form af positive effekter på vores egen identitet og selvværd.

»Vi skal kigge på den sociale funktion, det har, at have et arbejde. I dag er dit arbejde også din identitet. Det handler ikke om, hvor længe du skal være – men hvor længe du kan få lov til at være på arbejdsmarkedet. Dit arbejde er en del af din identitet, og dine kolleger er dit sociale fællesskab, og så pludselig bliver du 65 og skal pensioneres. Fra den ene dag til den anden er du hægtet fuldstændig af – bare fordi du bliver gammel. Det er et problem«.

Kan du uddybe, hvad det er for problemer, som vi får i fremtiden?

»Vi står vi med en demografisk udfordring frem mod 2040, hvor antallet af folk over 65 år vokser med knap en halv million, mens der bliver 50.000 færre af de 20-64årige. Vi lever længere og stiller større krav til vores sundhedsvæsen. Vi vil ikke længere acceptere, at alderdom er invaliderende; hvis man går dårligt, så er det bare ud og få en ny hofte. Der er tale om et nyt sundhedsparadigme. Derfor er det nødvendigt at gentænke, hvordan man bliver seniorborger i fremtiden, og hvordan man skaber en mere glidende overgang fra arbejdsliv til seniorliv«.

Hvordan foreslår du man i fremtiden får en glidende overgang fra arbejde til pension?

»I øjeblikket har vi et arbejdsmarked, hvor det hedder perform, perform, perform, og hvis vi skal blive længere, både af samfundsmæssige og personlige årsager, kan det være, det skal blive mere acceptabelt at frasige sig opgaver, gå ned i løn og gå ned i tid. I industrisamfundet er det jo helt utænkeligt. Men hvis vi skal have den langsigtede, mentale sundhed in mente, er det måske nødvendigt. Det kan for eksempel være, at du har været redaktionschef i 15 år og nu træder et skridt tilbage og skriver en ugentlig klumme og laver lidt freelance-arbejde«.

Det hænger måske sammen for redaktionschefen, men hvad med dem, der har et fysisk nedslidende arbejde?

»Det, der sker på arbejdsmarkedet i øjeblikket, er en kæmpe udvikling inden for automatisering. Det er netop en af de udfordringer, vi kigger på: at fysisk nedslidende arbejde vil forsvinde. Det er fantastisk. Det er en god nyhed. Selvfølgelig er der dele, som ikke kan automatiseres, men vi kan eksempelvis begynde at bygge huse på en ny og mere effektiv måde. I dag har man for eksempel en robot, der kan basismure, og så går mureren ved siden af og klarer fugen og gør det lækkert«.

De, der bliver seniorborgere i 2040, er i midt i fyrrerne i dag. Tror du ikke, der er enormt mange af dem, som faktisk glæder sig til at gå på pension?

»Der er mange, som glæder sig til at komme ned og spille golf og sidde på en strand, men når de har gjort det i en måned, forstår de, hvad det egentlig var, de fik ud af at blive værdsat og gøre en forskel. Vi taler jo om den tredje alder som noget, der kommer før den fjerde alder, hvor du bliver plejekrævende og går i gang med at dø. Du kan være i den tredje alder, til du er 80 eller mere, fordi du er sund og rask. Du har måske ikke længere lyst til at gå på arbejde, men vil stadig aktiveres. Du gør stadig nytte«.

Pludselig bliver du 65 og skal pensioneres. Fra den ene dag til den anden er du hægtet fuldstændig af – bare fordi du bliver gammel

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvordan fungerer det i praksis?

»Du har nogle gradvise overgange i det arbejdsliv. Du kan begynde med at blive der, hvor du altid har været. Så kan du gøre mindre, eller du kan frasige dig noget ansvar, gå ned i tid, eller hvad du nu synes, der passer dig godt. I princippet kunne du jo også begynde at leje dit gæsteværelse ud eller blive Uber-chauffør. Det, der rammer folk, og det, der gør, at de går ned, er, når de fra den ene dag til den anden stopper med at føle sig værdsat«.

Er det uanset, hvilket job du kommer fra?

»Ja. Og så kan du sige, at der selvfølgelig er jobs, hvor man tænker ’nu gider jeg altså ikke mere’. De vil ikke fuldstændig forsvinde, men der vil blive færre af dem«.

Opgør med industrisamfundet

I tænketanken Den nye 3. alder, der er etableret af PFA Pension, sidder blandt andet Dansk Arbejdsgiverforening, fagforbundet FTF og Realdania. Det er blandt medlemmerne i tænketanken, at svaret på fremtidens problemer skal findes, men også politikerne og samfundets store institutioner skal mobiliseres, mener Claus Kjeldsen.

»De store institutioner i samfundet skal genopfinde sig selv, og hvis de gør det, har de en fremtid. Men de skal arbejde med de her forandringer i samfundet – de skal ikke forsøge at fastholde fortiden. Vi er nødt til at have et samfund, der kan tilpasse sig hurtigere. Alle samfundets organisationer er indrettet efter det gamle industrisamfunds præmisser, og hastigheden i den del af samfundet, som ikke er systemet, er stigende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I dag har man for eksempel en robot, der kan basismure, og så går mureren ved siden af og klarer fugen og gør det lækkert

Så hvem har ansvaret for at skabe et samfund, hvor vi kan blive længere tid på arbejdsmarkedet?

»Noget af det, der skal til, er en holdningsændring. Er det for eksempel socialt acceptabelt for mænd at gå ned i tid og løn i dag? Men det er i den grad også virksomhederne, som har et ansvar. Flere virksomheder har jo indrømmet, at de skeler til folks alder, når de ansætter. Hvis man automatisk er sorteret fra på grund af sin alder, er det et problem. Så selvfølgelig har arbejdsgiverne et ansvar. Ellers tænker man, nu stoppede stoledansen, og så skal jeg bare blive siddende her resten af mit arbejdsliv«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce