Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen.

Tegning: Jørn Villumsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læsernes redaktør: Vinteren bringer en helt speciel type klage med sig

Tre læsere klagede, fordi sne ikke lignede sne. Avisen manipulerer med sine billeder, mente de.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For hver læser, der klager, er der helt sikkert adskillige andre, der også mener at have fundet en fejl, men som ikke henvender sig. Derfor blev jeg direkte ilde til mode, da jeg forleden fik tre næsten enslydende klager over noget, der i givet fald ville være utilgiveligt: Læserne var ganske sikre på, at redaktionen havde fusket med et billede:

»Jeg tvivler ikke på, at mange af de flygtninge, der opholder sig i Beograd, har det dårligt og alt for koldt.( ...) Søndag den 29. januar har Politiken en længere artikel i PS-sektionen om emnet. På sektionens forside er der et stort farvebillede, der relateres til artiklen inde i sektionen. Billedet viser en mørklødet person, der er indhyllet i et tæppe, angiveligt med sne på. Billedet er et falsum. Det er IKKE sne, nærmere revet peberod eller kokosmel. Inde i sektionen er der på billederne af flygtningene heller ikke antydning af sne. Til Politiken: Lad være med at snyde med billederne. Det gavner hverken jer eller flygtningene«, skrev den ene læser.

En anden mente også at kunne konstatere kokos:

»Jeg betvivler ikke, at det unge menneske og hans medstrandede i Serbien fryser – og at deres historie er værd at fortælle – men hvis det hvide drys på hans tæppe er SNE, så har jeg aldrig rullet chokoladekugler i revet kokos!«, skrev hun.

Den tredje klager hældede også til kokos, men åbnede dog en mulighed for, at svindelnummeret kunne være begået ved hjælp af savsmuld.

Fotografen blev godt knotten, og jeg forstår ham fuldt ud. Billedmanipulation er totalt ødelæggende for troværdigheden og derfor så utilgiveligt, at det er fyringsgrund. Fusk med billeder er ikke bare forbudt. Det er ultraforbudt. Det svarer til, at en journalist opdigter kilder eller udtalelser. I yderst sjældne tilfælde er der desværre både fotografer og journalister, der begår den dødssynd at fuske, og sker det, er der kun én vej: ud af klappen.

Fusk med billeder er ikke bare forbudt. Det er ultraforbudt

Fotografen, som tog snebilledet, er stadig ansat. Forklaringen på den mærkelige sne var – som man tydeligt kunne se på et andet billede, som vi ikke havde bragt – at den unge mand i tæppet kort forinden var gået gennem et buskads, der var dækket af rimfrost. Det var iskrystaller derfra, der var havnet på tæppet og lignede kokos. Eller peberrod. Eller savsmuld. (Se billederne på pol.dk/5812544).

Mit ærinde er ikke at gøre mig lystig over de tre klagere. Derimod bør det mane til eftertanke på redaktionen, at lige så indlysende det er for os mediefolk, at vores fælles troværdighed står og falder med, at vi ikke fusker – lige så lidt tager læserne det som en selvfølge, at de kan stole på det, de ser og læser i deres avis. Der var 3, der klagede, men muligvis 3.000 eller 30.000 læsere, der troede, at vi havde fusket, men som vi af en eller anden grund bare ikke hørte fra. De tal er skræmmende.

Der er bestemt grund til at være kritisk over for alt billedmateriale. Fotomanipulation er blevet så let, så udbredt og så svært at afsløre, at man ikke bør stole på fotografier, hvis ophavsmanden er ukendt.

I gamle dage, da fotografer gik i mørkekammerets rødlige lys og kopierede papirbilleder, tog man billedmanipulation afslappet i medierne, og fusk foregik med saks og lim. Med lidt fingersnilde kunne man fjerne uønskede personer eller gøre et billede mere dramatisk. Vi havde fotos af fodbolde i forskellig størrelse, som vi kunne klistre på sportsbilleder, og da jeg engang gik i arkivet efter et gammelt foto, der viste Nikita Khrusjtjov til dyrskue på Bellahøj, havde den ko, Sovjetunionens daværende leder havde kigget på, åbenbart været for spinkel, for nogen havde klistret en stor tyr hen over ...

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der går også den vandrehistorie blandt journalister, at et sjællandsk dagblad engang havde et yderst begrænset fotoarkiv. En lokal brugsuddeler havde et lidt asiatisk udseende, så på bagsiden af hans portræt havde en kollegial redaktionssekretær skrevet »Kan også bruges som Chiang Kai-shek!«. Hvad den gode brugsmand sagde til at se sig selv i avisen som leder af det kinesiske nationalistparti, melder historien ikke noget om.

Inden for meget snævre grænser er det stadig tilladt at rette et foto til, ganske som man ved kopiering i tidligere tiders mørkekamre kunne gøre et billede lysere eller mørkere. At fjerne noget som helst eller at lægge noget som helst til, deriblandt kokosmel eller peberrod, er derimod totalt forbudt. Så sarte er man ikke uden for mediernes verden.

Jeg hørte forleden om en ejendomsmæglerkæde, der får klargjort billeder til annoncer i Bangladesh.For at sprede hygge og dermed øge chancerne for et hurtigt salg havde de gode folk i Bangladesh kopieret et par stearinlys ind på et billede fra et dansk køkken. Desværre var det bare ikke to tomme lysestager, de havde prøvet at forbedre – på det færdige billede havde de noget utraditionelt anbragt de nydeligste levende lys oven på køkkenets salt- og peberkværne ...

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden