Carl Schmitt (1888-1985) var en af det 20. århundredes mest betydningsfulde – og mest omstridte – politiske teoretikere. »Den ekstreme højrefløjs mest geniale tænkere, men også den farligste« ifølge den franske filosof Étienne Balibar. Schmitt blev medlem af det tyske nazistparti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, 1. maj 1933 (i øvrigt samme dag som Martin Heidegger) og blev ansat som ’Hitlers kronjurist’, indtil han i 1936 faldt i unåde. Schmitt var den konservative revolutions teoretiker med en ligeså tankevækkende indflydelse på den venstreradikale fløj. ’A Dangerous Mind’ kaldte Jan-Werner Müller sit nøjagtige portræt (2003).
Schmitt havde i mellemkrigstiden været en intellektuel magnet for såvel marxister som konservative.
