Det er ikke nogen hemmelighed, at Platon var ganske loren ved demokratiet. Dårer og nulboner udstyret med rettigheder. Kun en tåbe frygter ikke folkets uendelige utilstrækkelighed. Næh, ifølge den store tænker skulle man give magten til dem, der ikke vil have den. Snedigt! Ikke mindst fordi det lå i kortene, at det var sådan nogle uegennyttige typer som Platon selv, der stod forrest i køen af desinteresserede.

Sådan er det ikke helt gået. For magt er ikke noget, man får. Man skal gribe efter den. Smage på den. Tygge i den. Kæmpe for den. Derfor er det også tankevækkende, hvor lidt dansk erhvervsliv fylder i den offentlige debat og i det politiske liv.