Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacquelyn Martin/AP
Foto: Jacquelyn Martin/AP

Genteknologien til at udrydde samtlige malariabærende myg i verden og dermed redde en halv million menneskeliv hvert år er tilgængelig – men den har ukendte bivirkninger. Derfor har Etisk Råd diskuteret teknikkens potentielle konsekvenser.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Etisk Råd forsømmer naturkrisen

Tænk, hvis man opfandt en let og billig genteknologi, der målrettet kunne udrydde farlige arter som malariamyg fra naturen? Den er allerede på trapperne, så hvorfor sover Etisk Råd i timen?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænk, hvis man opfandt en let og billig genteknologi, der målrettet kunne udrydde farlige arter fra naturen? Tænk, hvis man f.eks. kunne anvende denne teknik til at udrydde samtlige malariabærende myg i verden og dermed redde en halv million menneskeliv hvert år? Det kan man.

Og hvem bifalder ikke en effektiv genteknologi til at redde så mange?

Hvis malariabærende myg forsvandt for Jordens overflade, ville det i sig selv næppe heller have fatale konsekvenser for økosystemerne. Halleluja.

Denne metode til genmodifikation, der forkortes CRISPR, kan noget forbløffende nyt. Den kan ikke alene afskaffe malariamygs evne til at forplante sig, men den kan få denne genetiske ændring til at sprede sig lynhurtigt til hele arten, som derved udryddes totalt.

Næsten. Måske. Men.

»Ay, there’s the rub« – for nu at citere Shakespeares Hamlet i en lidt anden kontekst. Teknikken er stadig under udvikling, og vi ved endnu ikke, om man kan forhindre et utal af problematiske bivirkninger. Av.

Men her kommer Etisk Råd så ind på scenen. Jeg er medlem af rådet, men taler selvfølgelig kun på egne vegne her. Vi er jo ikke altid enige – heller ikke i dette spørgsmål, hvilket til gengæld er stimulerende for debatten.

Etisk Råd har ikke blot fremstillet fremragende materiale om denne komplekse teknologi, men har også netop offentliggjort en mindre fremragende og temmelig rodet udtalelse om tilrådeligheden i at tage teknikken i brug.

På plussiden er, at den rummer en fælles konklusion, hvor alle medlemmer bl.a. er enige i, at forskningen selvfølgelig bør fortsætte, men at teknikken »endnu ikke er moden til at blive taget i brug til forsøg på udryddelse af uønskede arter«, og at det er vigtigt at forske i alternativer. Der er jo intet til hinder for, at Etisk Råd følger udviklingen og senere tager spørgsmålet op igen, vel? Udtalelsen kommer nemlig også ind på den betydelige risiko for uforudsete bivirkninger, der kan påvirke helt andre arter, og det kan have uforudsigelige konsekvenser for økosystemer.

Men rådets flertal går alligevel skridtet videre og tager også stilling til den tænkte situation, at problemerne er løst tilfredsstillende. Man mener f.eks., at fjernelse af skadelige arter »i mange tilfælde vil opveje risikoen for alvorlige bivirkninger«.

Men hov – det er jo bivirkninger, vi slet ikke kender omfanget af endnu, så hvordan ’opveje risikoen’? Ikke desto mindre giver man i dette hypotetiske scenario grønt lys for anvendelsen – så længe der er taget sikkerhedsforanstaltninger og blot er tale om at udrydde arter, der »alvorligt truer mennesker«.

Havde udtalelsen alene handlet om malariabærende myg, ville rammerne være bedre defineret, og få kunne være uenige, så hvorfor male med den brede udryddelsespensel og anvende et upræcist forbehold til så drastisk et udryddelsesinstrument? Hvor går grænsen?

Det bliver problematisk, når målrettet artsudryddelse med fortsat uoverskuelige konsekvenser accepteres med elastiske forbehold

Hvor alvorligt trues afrikanere f.eks. af elefanter, der hvert år anslås at dræbe ca. 500 mennesker? Eller hvad med giftslanger, der årligt koster ca. 100.000 menneskeliv? Klare grænser i forhold til at bifalde artsudryddelse i naturen kunne ikke være mere essentielle. Også når man betænker Etisk Råds lov, kapitel 1, § 1, stk. 1, hvoraf det eksplicit fremgår, at »respekt for naturen og miljøet hviler på den forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv«. Og når det endvidere i § 3, stk. 2 hedder, at rådet også rådgiver om etiske spørgsmål knyttet til genteknologier, herunder »hensyn til bevarelse af biologisk mangfoldighed«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På denne lovfæstede baggrund kunne man have overvejet biodiversitetseksperters hjælp til at få indblik i biodiversitetskrisen og den galopperende artsuddøen, som finder sted i forvejen – føren udtalelse om at bifalde målrettet artsudryddelse.

Bedre bliver det ikke af, at en principiel artsudryddelse paralleliseres med, at vi i forvejen plukker blomster, slår rotter ihjel og »bekæmper skadedyr, når vi børster tænder« … hvilket absolut ingenting har med CRISPR’s artsudryddelse og potentielle risici at gøre.

Og dermed bagatelliseres den reelle problemstilling: Skal Etisk Råd (af alle) på nuværende tidspunkt give et principielt grønt lys for en ufærdig teknik til målrettet artsudryddelse på baggrund af upræcise forbehold og spekulative forestillinger om teknologiens fremtidige sikkerhed? Vel vidende, at 1) ingen i rådet er parat til at give grønt lys til teknikkens anvendelse på dens nuværende stadie, 2) ingen endnu aner, hvorvidt teknikkens uforudsigelige konsekvenser afklares, og 3) Etisk Råds lovgrundlag eksplicit indskærper at tage hensyn til naturens egenværdi og den biologiske mangfoldighed.

Det hænger ikke sammen.

Lad mig dog også understrege, at dette ikke ændrer ved, at Etisk Råd i mine øjne har et dygtigt sekretariat, og at jeg har stor respekt for medlemmerne af rådet. Selv om vi ikke altid er enige, tages nuancer og dilemmaer seriøst, belyses og drøftes i en samarbejdsvillig ånd. Det tager tid og fører til grundige udtalelser og materialer af høj kvalitet.

Denne udtalelse er imidlertid i bedste fald ufærdig og rodet. Selv om dilemmaer og nuancer refereres, har det vist været vigtigt at blive færdig til lanceringen under Forskningens Døgn den 26. april, og det har presset videnstunge drøftelser igennem for hurtigt.

Hvor alvorligt trues afrikanere f.eks. af elefanter, der hvert år anslås at dræbe ca. 500 mennesker? Eller hvad med giftslanger, der årligt koster ca. 100.000 menneskeliv?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vi har forsømt at få eksperter i biologisk mangfoldighed til at sætte rådet grundigt ind i omfanget og konsekvenserne af den eksisterende globale biodiversitetskrise før konklusioner om artsudryddelse. Denne letsindighed illustrerer imidlertid i mine øjne også, at Etisk Råd beskæftiger sig for lidt med natur og biodiversitet i almindelighed, når man betænker den fremtrædende position disse emner indtager i loven bag rådets oprettelse: »Respekt for naturen og miljøet hviler på den forudsætning, at naturen og miljøet har værdi i sig selv«.

Den formulering betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke kan gribe ind i naturen – eller børste tænder (!) – men det bliver problematisk, når målrettet artsudryddelse med fortsat uoverskuelige konsekvenser accepteres med elastiske forbehold. Især i en epoke, hvor Jordens artsuddøen aldrig har været mere omsiggribende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden