»Vi stopper aldrig kampen for et solidarisk arbejdsmarked – og det bør du heller aldrig«, råbte jeg ind i mikrofonen, da jeg sammen med en gruppe lærlinge på den store scene i Fælledparken afbrød LO-forkvindens Lizette Risgaards tale på arbejdernes internationale kampdag, 1. maj.
Tømrerlærling afbrød LO-formands 1. maj-tale: »Du er en klasseforræder«Aftenen forinden havde LO-ungdom inviteret os til at stå bag Lizette Risgaard for at vise et samlet LO, på trods af interne uenigheder vedrørende overenskomstforhandlingerne. Vi så denne invitation som en hån, fordi 3F’s medlemmer på ingen måde var enige i valgresultatet.
Ikke mindst i byggegruppen, hvor 77 procent stemte nej til overenskomsten. Vi ville i stedet vise, at der er store uenigheder i LO, og at disse ikke skal gemmes væk. Derfor tog vi med på scenen med vores banner for at sige: Der er store uenigheder – og de skal tages alvorligt.
Efter resultatet af afstemningen er der et tydeligt problem i fagbevægelsen. For det første er nogle forbund blevet trynet af andre forbund. For det andet er der nogen i toppen af forbundene, der ikke er i trit med medlemmerne. De problemer skal tages alvorligt.
Men toppen af fagbevægelsen, inklusive Lizette Risgaard, brugte efter resultatet af afstemningen en masse krudt på at forklare, at vi bare ikke havde forstået, at protokollatet om 42 timer, altså en risiko for en 42-timers arbejdsuge, ikke var så slemt. De påstod, at nej-kampagnen var skabt af Enhedslisten, i stedet for at se i øjnene, at overenskomstresultatet har skabt reel vrede blandt medlemmerne.
Klogt, strategisk og uhyre effektivt: Frederiksen træder på Løkkes ømme tå på 1. majDe bad os om at fjerne vores 'nej til 42 timer'-logo, i stedet for at tage alvorligt, at der var stor modstand mod 42 timer-protokollatet. Derfor var der brug for at råbe Lizette Risgaard op og sige: Du kan ikke køre den stil uimodsagt. Du skal tage utilfredsheden alvorligt!
Jeg mener, at LO og fagforeningernes top har taget vores krav til overenskomsten meget lidt alvorligt. Lizette Risgaard har forrådt alle os bygningsarbejdere, når hun går ud og anbefaler et ja, til en overenskomst, som er så ringe.
Den nye overenskomst er i mine – og mange andre 3F-medlemmers – øjne utroligt ringe. Lønstigningerne har ikke været specielt høje, vi fik ikke et værn mod social dumping og arbejdstidsmæssigt er vi gået baglæns.
2016 har givet virksomhederne et rekord højt overskud på 227 milliarder, hvilket også bør afspejle sig i lønposen. Det virker, som om fagforeningerne med LO i spidsen ikke længere tror på, at vi er i stand til at slås for vores rettigheder. Hvis der er noget, det her afstemningsresultat viser, så er det, at vi er klar til at slås.
Vi kæmper med nogle helt andre udfordringer, end dem man eksempelvis gør i HK og Industrien, og vi er dækket af forskellige overenskomster, men vores afstemningssystem er sådan bygget op, at det hele er slået sammen til en stor afstemning. Hvis det system skal fungere, så er LO nødt til at være det solidariske flagskib, der går forrest og tør anbefale et nej, når forhandlingerne ikke har levet op til medlemmernes krav.
Overblik: Det siger de i deres 1. maj-talerDet er ikke første gang, vi har haft svært ved at forstå hinandens problemer: HK’erne har ved overenskomstforhandlinger i 2010 og 2012 forsøgt at få afskaffet '50 pct.-reglen', som hindrer mange HK’ere i at være dækket af en overenskomst på deres arbejdsplads.
Det har man i 3F været ligeglade med og har i stedet anbefalet et ja mod HK’ernes ønske. Men fagtoppen skal turde kæmpe medlemmernes kampe og få de forskellige faggrupper til at stå sammen. Ikke bare som nu hvor de lader forhandlingerne på industriområdet tromle alle andre grupper.
Et solidarisk arbejdsmarked er for mig et arbejdsmarked, hvor de mange tør kæmpe for, at de få ikke bliver mast, og det er noget alle i fagbevægelsen, fra bund til top, skal huske – også selv om det ikke rammer indenfor ens eget fagområde.
fortsæt med at læse
