0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Barn i skyggen af flasken: Jeg er træt af al den forståelse, vi viser den 'stakkels alkoholiker', mens deres børn går gennem livet med dybe ar

Skal der vælges mellem flasken og barnet, vil alkoholikeren altid vælge flasken, skriver 17-årige Victoria Dippel, der selv er vokset op med en alkoholisk far og nu efterlyser en debat om alkoholikerens ansvar.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 3-liters papdunk klirrer mindre end fire vinflasker ...

Jeg har fået at vide, at jeg syntes, det var smart, at far havde en stor dunk, han kunne tappe vin af i stedet for hele tiden at skulle hente nye flasker. En 3-liters rødvinsdunk er jo et dejligt tillidsboost, når man har brug for at lade alkoholen udviske problemerne og gøre det nemmere for sig selv at retfærdiggøre den næste dunk.

Hvordan skulle jeg som 9-årig vide, at alkoholikeren ikke tænker på mig? Jeg er bare et barn, og jeg forstår jo ikke, hvor vigtig alkoholen er for at skabe en narcissistisk illusion, hvor alting bliver godt, så længe promillen er høj nok.

Skal der vælges mellem flasken og barnet, mellem flasken og ansvaret, vil alkoholikeren altid vælge flasken.

Der tales op og ned ad stolper om alle alkoholikerens problemer, hvor meget han skal hjælpes, og der er ingen grænser for krav om forståelse. Men jeg mener, at den vigtigste faktor i alkoholens problematik er den helt uskyldige part i en alkoholikers selvbedrag og hærgen, nemlig barnet.

Når far drak for meget, fik jeg skældud, og når far drak for meget, var jeg i vejen og skulle passe mig selv

Jeg har selv oplevet, hvordan der bliver brugt meget tid og mange kræfter på at tale om alkoholikerens liv, mens jeg stod tilbage med den fuldstændigt misforståede opfattelse, at jeg var årsagen til, at far drikker. Når far drak for meget, fik jeg skældud, og når far drak for meget, var jeg i vejen og skulle passe mig selv.

Efter i mange år at have levet med far og flasken, hvor fuldskaben fyldte alt, når jeg var sammen med ham, med konstante undskyldninger for at undgå at se ham, nåede jeg et punkt, hvor jeg ikke kunne leve med det længere. Jeg råbte højt om hjælp. HØJT!

Hvordan kan skolen og kammeraternes forældre år efter år ignorere de tydelige tegn, et barn uvilkårligt vil vise, når det lever i skyggen af flasken?

Hvorfor kan ingen se, at barnet lider under mistrivslen og i stedet misforstået prøver at hjælpe far – ’det er jo barnets skyld’.

For hvor står det skrevet, at et 3-årigt barn absolut skal være årsagen til, at far drikker? Hvor er alkoholikerens eget ansvar henne? Skal han blot slippe af sted med at ødelægge sit eget barn, fordi flasken hele tiden råber højere end ansvaret? Skal han kunne slippe af sted med at råbe ’sygdom’ – og så helt glemme, hvad flasken gør ved barnet?

Skal han blot slippe af sted med at ødelægge sit eget barn, fordi flasken hele tiden råber højere end ansvaret? Skal han kunne slippe af sted med at råbe ’sygdom’ – og så helt glemme, hvad flasken gør ved barnet?

Jeg nægter at tro, at jeg skulle være den eneste, der har oplevet det her. Jeg vil påstå, at der er alt, alt for mange som mig, der er vokset op som barn af en alkoholiker (eller to?), med de dybe, dybe ar, det efterlader en med i sjælen og ofte på kroppen. Nogle kommer på et tidspunkt til at kunne tale om det, mens alt for mange tier det ihjel.

Jeg er træt af al den forståelse, vi skal have for den stakkels alkoholiker, mens barnet fra fødslen og hele livet igennem må leve med de store ar, det får, når flasken skal styre det hele.

Hvornår får vi øjnene op for, at det ikke ’bare er en hudafskrabning’, men en kræftknude, der vil følge en resten af livet. Ikke bare til man selv er voksen, men hele livet.

Alkoholmisbrug er et stort tabuemne, men hvis vi ikke snart åbent taler om det, vil mange børn som jeg være i samme situation: De lider, fordi flasken kommer før ansvaret.

Det må ikke ske!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden