Det er et næsten helt fast ritual. De alt for sjældne aftener, hvor det er lykkedes at slæbe mig til træning, går jeg bagefter hjem og smider mig i sofaen med lidt knas. Matador Mix, chokolade eller lidt is. Hvad jeg nu lige kan finde eller stjæle fra børnene.

Sundt er det ikke, men jeg spiser det med vældig god samvittighed fast forvisset om, at jeg har fortjent det efter at have slidt og slæbt i fitnesscenteret. Set bare lidt ovenfra er det selvsagt fuldkommen absurd og selvmodsigende – målet med træningen er jo at blive lidt mere fit og sundere, og at guffe slik og tomme kalorier er jo et skridt i den stik modsatte retning.