»Det er blevet fremstillet meget, som om det eneste, vi går op i hernede i det Sønderjyske DF-land, er grænsekontrol og udsmidning af indvandrere. Siden jeg blev formand for DF, er partiet begyndt at byde på kaffe på det lokale torv en gang om måneden. Der kommer folk ikke hen og taler om grænsebomme og indvandrere. Det er slet ikke min oplevelse. De er optaget af forholdene på vores plejehjem, hvor hårdt vi presser sosu-medhjælpere og assistenter, og de er optaget af forholdene på vores børns institutioner. Jeg har selv været meget motiveret til at gå ind i politik på baggrund af min egen og mine børns add-diagnoser«.
MIN DEBAT
Fra Frederikshavn til Frederiksberg - en opdagelserejse i debatdanmark
»For mig var det oplagt at engagere mig i Dansk Folkeparti med min motivation for at løfte de svage grupper i samfundet. Særligt med mit ønske om, at de ikke latterliggøres. Jeg oplever ofte folk tale, som om forældre bare gerne vil have deres børn i specialklasser. Det passer slet ikke. Alle forældre ønsker, at deres børn er normale. Jeg er selv i fleksjob på grund af en gammel rygskade, og også her synes jeg, at man oplever megen mistænkeliggørelse i systemet. Det vil jeg gerne gøre op med«.
Min debat: »Det er hårdt at se vores attraktioner styrte i havet«Men når du synes, at DF i højere grad fokuserer på velfærdsområder, er det så ikke, fordi I har opnået så mange resultater på udlændingeområdet, at det ikke behøver være hovedfokus længere?
»Jeg kan godt se, hvad du mener. Vi har i hvert fald snakket om her i vores lokale gruppe, at vi ikke har tænkt os at fokusere på indvandring i vores kommunale valgkamp til efteråret. Folk ved godt, hvor vi står på det område. Så vi vil hellere fokusere på noget andet. Men det er ikke det samme, som at vi har glemt indvandrerområdet. Vi har også et lokalt asylcenter her i Sønderborg, som vi arbejder på at få lukket«.
Tror du, det her skift af fokus til velfærd og varme hænder kan være blandt grundene til den tiltagende flirten mellem DF og Socialdemokratiet?
»Det ved jeg oprigtig talt ikke. Vi ser jo bare med hernede fra, hvad Mette og Tulle finder på. Jeg er skeptisk for at se, om nu Mette også mener det. De i vores lokalgruppe, som bestemt ikke kunne lide udviklingen, er rykket til Nye Borgerlige. Personligt synes jeg, at blokpolitik skulle afskaffes. Hvis landets tre største partier, Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, kunne finde ud af at samarbejde, kunne vi virkelig få udrettet noget. Hvis du lytter til, hvad Mette Frederiksen siger, så er hun rigtig enig i meget af det, vi siger, men gennemfører det ikke. Gjorde hun det, ville hun få problemer. Det er derfor, jeg siger, at vi skal droppe blokpolitik. På den måde kan vi gennemføre den politik, som størstedelen af befolkningen ønsker, i stedet for at polarisere os yderligere«.
Fortalt til Silja Thøgersen
fortsæt med at læse
