Bendy og Kirsten protesterer mod atomaffald i nærområdet: »Politikerne tror, vi er dumme bønder med halm i træskoene«

Lyt til artiklen

At der er tyndt befolket, er ikke en ordentlig grund til at grave atomaffald ned til vores drikkevand«.

Sådan siger Kirsten Jacobsen, der sammen med sin mand Bendy Poulsen bor i Lyngs på halvøen Thyholm i Limfjorden. Siden det blev offentliggjort, at Thyholm var på listen over mulige områder til nedgravning af atomaffald, har ægteparret dedikeret deres fritid til at modarbejde den plan.

Geus – de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland – har udarbejdet flere rapporter omkring nedgravning af atomaffald. De konkluderer, at blandt andet Thyholm er særlig velegnet. Halvøen har omkring 3.000 faste indbyggere og er altså blandt de mindre befolkede områder i Danmark. Den konklusion deler Kirsten Jacobsen og Bendy Poulsen ikke.

Enhedslisten: Planer om atom-slutdepot bør droppes

»Man nåede frem til, at det var forbundet med mindst risici. Samme rapport siger dog, at jorden midt på Sjælland er bedst egnet. Der er et tykkere lerlag – men der bor for mange mennesker. Det skulle ud til Udkantsdanmark. Så skidt med de mennesker, der bor der«, siger Bendy Poulsen.

Hvilke følelser vækker det i jer?

»Jeg synes ikke, det handler om følelser. Det handler om vores drikkevand. At de vil grave det ned i kun 30 meters dybde og halvanden kilometer fra vores drikkevandsboring, betyder, at de ikke kan garantere sikkerheden af vores drikkevand«, siger Bendy Poulsen.

For fem år siden fik kommunen et brev om, at de sammen med Skive, Kerteminde og Nakskov var udvalgt til en af de mulige kommuner, hvor atomaffald fra Risø skulle graves ned.

»Jeg gik førhen og troede, at vi boede i et demokratisk land. I den her proces har jeg fundet ud af, at det ikke er tilfældet«, siger Bendy Poulsen.

»Samtidig kan vi, der bor i nærheden af de mulige nedgravninger, ikke sælge vores huse. Vi bliver stavnsbundne i den her proces. Hvem vil købe et hus et sted, hvor de måske graver atomaffald ned i baghaven om lidt?«, siger Bendy Poulsen.

Kort efter annonceringen af planerne blev der holdt et møde for borgere i alle kommunerne, hvor også Bendy Poulsen og Kirsten Jacobsen var med.

»Vi var alle meget frustrerede, fordi vi ikke vidste, hvad der skulle ske, og ikke følte os hørt. Selv om man prøvede at præsentere det som borgerinddragelse, så var det ren envejskommunikation«.

Stiftede Thyholmgruppen

Efter fællesmødet stiftede de sammen med et par andre fra lokalområdet ’Thyholmgruppen mod Atomaffald’. Bendy Poulsen begyndte at google erfaringer fra andre lande.

Her fandt han et atomaffaldsdepot i Holland, hvor man har valgt at opbevare atomaffaldet over jorden de næste 100 år for at kunne holde den rette luftfugtighed og dermed sikre, at tønderne ikke ruster. Ifølge det hollandske Covra-depot er den største fare ved atomaffald, at det blander sig med vandet. Ved at holde det, hvor man kan se det, beholder man kontrollen.

»Jeg ringede derned med det samme for at høre mere og fik at vide, at der var en åben rundvisning to dage senere. Så jeg ringede til konen og sagde, at hun kunne godt komme hjem fra arbejde, for nu skulle vi til Holland. Så kørte vi derned«, siger Bendy Poulsen.

Ægteparret Bendy Poulsen og Kirsten Jacobsen kan ikke forstå, at man ikke har benyttet sig mere af internationale erfaringer og viden omkring atomaffald, når de danske erfaringer er så sparsomme. De to har brugt et utal af timer på at gå rapporterne efter og læse alt, hvad de kan opdrive om atomaffald på internettet.

»De tror, vi er sådan nogle dumme bønder med halm i træskoene. At de kan tage sådan en beslutning hen over hovedet på os. Men vi kan da læse og forstå de rapporter, de udsender, og vi kan da også finde oplysninger i disse edb-tider«, siger Kirsten Jacobsen.

»Vi bliver ved med at finde oplysninger i rapporterne, som vi ikke kan få til at passe med det, vi selv læser. Det får os jo ikke ligefrem til at føles os mere trygge«, siger Bendy Poulsen. De mange gennemgange af rapporterne har fået parret til at føle, at man fra regeringens side ikke er grundig i sine undersøgelser.

»Geus iværksatte på et tidspunkt en prøveboring. Men de stoppede to meter, inden de nåede til moler, en slags ler, som er vandbærende og derfor ville være meget problematisk for atomaffald at komme i kontakt med. Det føles, som om de har besluttet på forhånd, hvad de vil gøre«, siger Bendy Poulsen.

Nu er vi stædige

Da de to besøgte atomaffaldsdepotet i Holland, var de imponerede over, i hvor høj grad det var blevet bygget med naboernes inddragelse og velvilje.

»Byen havde selv meldt sig. På den måde var de med fra starten. Samtidig har man gjort depotet til en slags kunstnerisk installation. Hver tiende år maler man den i en lysere gul farve, og på den måde sker nedtælling til de hundrede år visuelt. Så opbevarer de også kunst og holder koncerter. De har fundet en måde at give noget til lokalmiljøet på og på den måde gøre det attraktivt«, siger Kirsten Jacobsen.

Hvis de var villige til at bygge et depot som det i Holland, var I så villige til at lade det bygge her?

»Nej. Ikke nu. Ikke efter at vi har brugt så mange timer, kroner og bekymringer på at kæmpe imod det«, siger Bendy Poulsen. Kirsten Jacobsen griner og istemmer: »Nej, nu er vi stædige. Fordi processen har været, som den har. Men hvis vi skruer tiden tilbage, og de havde henvendt sig med reel borgerinddragelse og havde arbejdet grundigt med det sammen med os, så vi kunne være trygge ved det. Så kan det jo godt tænkes, at vi havde været modtagelige over for ideen«.

Et slutdepot for vores radioaktive affald kræver at vi ser 100 år frem

Vi lever i et demokrati, så skal I ikke bare forsøge at påvirke politikerne?

»Det kan du sige, men dem har vi forsøgt at påvirke i flere år. Vi har henvendt os til samtlige lokalpolitikere og borgmestre i området. De siger, at det er for galt, og så sker der i øvrigt ikke mere på den front. Vi har også været på Folkemødet flere gange. Mit indtryk er, at lokalpolitikere er styret fra Christiansborg. Samtidig rokerer de jo rundt hele tiden. Den her sag har huseret under fire forskellige ministre indtil videre, og nu er det så Søren Pind, der sidder med sorteper«, siger Bendy Poulsen og holder en kort tænkepause, før han fortsætter:

»Det skal dog siges, at vi inviterede arbejdsgruppen til Holland for at lære af deres erfaringer. Det afslog de, men tog så efterfølgende af sted selv. Mit indtryk er, at det påvirkede politikernes holdning til nedgravningen. Men samtidig er der ingen, der er skredet til handling, og vi har ikke fået nogen tidsramme for beslutningen. Men vi har bestemt forsøgt at påvirke politikere på alle niveauer«.

Silja Thøgersen

fortsæt med at læse