0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uffe Elbæk: Vi skal ikke være fucking bange for fremtiden. Så hvordan håber du, at Danmark ser ud om 50, 100 eller 200 år?

Det er på tide, at fremtidens samfundsarkitekter smøger ærmerne op. For det kalder fremtidens udfordringer på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en formel invitation fra mig og Alternativet til lige præcis dig om at drømme med øjnene åbne. Til at forestille dig nye ting.

Hvordan håber og ønsker du, at Danmark ser ud om 50, 100 eller 200 år? Hvordan skal vores efterkommeres liv se ud? Hvordan skal de elske, leve og dø? Hvordan skal de uddanne sig, hvordan skal de arbejde, hvordan skal de bo?

Skal de overhovedet uddanne sig? Skal de overhovedet arbejde? Skal de overhovedet bo et bestemt sted?

Vi ved det af gode grunde ikke. Tænk på, hvor anderledes Danmark så ud for 200 år siden, ja, for bare 50 år siden. Jeg ved ikke med dig, men vi har i Alternativet lyst til at så nogle frø, der kan præge den udvikling, der kommer til at finde sted.

Vi har lyst til at udforske nogle tanker, der flytter mere end kommaer i historien om Danmark, men har potentialet til markant at (om-)forme fremtidens samfund. Vi har lyst til at kaste nogle bolde op i luften, så andre – f.eks. dig – kan gribe dem, spille dem videre og sende dem i mål.

Det var det, vi gjorde, da vi i sidste uge lancerede vores udspil om De Tre Bundlinjer, der blandt andet indeholder 18 indikatorer, der på sigt – hvis det står til os – til sammen skal erstatte BNP som det altdominerende parameter for, hvordan det går i vores samfund. Udspillet er det første i en række udspil, som tilsammen vil komme til at udgøre Alternativets bud på en ny samfundstænkning.

Dine svar, din drøm, din vision kan være lige så god som vores. Det vigtige er, synes vi i hvert fald, at vi tænker ud over næste måltid, næste knald, næste finanslov, næste valgperiode, næste generation. Hvor skal det land, vi i dag kalder Danmark, være i år 2217?

Vores udgangspunkt er i dag ikke at afskaffe velfærdsstaten – slet ikke – men hvor velfærdsstaten, som vi kendte den, var et perfekt svar i industrisamfundet og nationalstatens tid, er udfordringerne i dag nogle andre

Hvad end du så frygter, at vi i 2217 alle sammen taler arabisk og er en del af et islamistisk kalifat eller er blevet oversvømmet af stigende verdenshave, så er det her en invitation til løfte blikket fra i morgen og se om på den anden side af horisonten og forestille dig alt det gode, der kan være i vente, hvis vi gør os umage, er modige og succesfulde.

Vi har vores analyse: Vi ser tre globale hovedudfordringer, som vi ønsker at adressere, nemlig klimakrisen, der i værste fald kan gøre vores planet ubeboelig, den voldsomt stigende ulighed, der kan destabilisere vores samfund og endelig: hvordan vi sikrer, at teknologiudviklingen og robotiseringen vil være til vores alles fordel. Men den analyse behøver du ikke være enig i.

Det vigtige for os er, at ambitionen er til stede i det, vi forestiller os. At vi hele tiden insisterer på at forandre, forny og forbedre. For os er det ikke nok at bevare.

Jeg sagde i min nytårstale, at jeg håber 2017 bliver modets år, mens jeg fuld af højdeskræk dinglede højt over København i Det Gyldne Tårn i Tivoli. Det er det, det her handler om. Vi skal være modige.

Vi skal turde tænke stort. Vi skal turde se udfordringerne lige i øjnene. Vi skal ikke være fucking bange. Det eneste vi har at frygte, er frygten selv, som Roosevelt sagde, da han tiltrådte som præsident i 1933.

Over 100 år inden Roosevelt sagde de nu så berømmede ord, kun ét år efter den såkaldte statsbankerot i 1813, tog vores forfædre et afgørende skridt mod det samfund, som skulle blive et af verdens bedste: Man indførte skolepligt for alle. Uddannelse og viden skulle ikke længere være forbeholdt de få og privilegerede.

Denne massive investering i den almene dannelse var i årtierne efter for mig at se medvirkende til en stribe demokratiske, sociale og økonomiske nybrud. Vi fik vores første grundlov, så folket kunne regere; kunstnere, videnskabsmænd og forfattere skabte den kulturelle guldalder, mens verden omkring os kom tættere på og inspirerede os; højskolebevægelsens tilgang til læring og fællesskaber inspirerede omvendt resten af verden, og fagbevægelsen sikrede rettigheder til de mange, mens andelsbevægelsen og brugsforeningerne gjorde iværksætteriet og det kollektive initiativ til allemandseje.