Tidlig fredag aften 18. august er jeg med en gruppe venner til Drag Night på Pride Square under Copenhagen Pride. De fleste af dem, jeg er sammen med, er frivillige i Aids-Fondets kampagne om kvinder, der har sex med kvinder, nonbinære og transpersoner. Nogle er trætte, andre opløftede og forventningsfulde ved tanken om morgendagens fester. Det er her, den første af aftenens episoder begynder.
Vi står i en rundkreds, taler om showet og drikker en dåseøl. En ukendt mand kommer kunstigt smilende helt op ad mig. Han fører sin hånd ned på min ene balde og griber fat, jeg puffer ham væk. Mine venner og jeg er alle chokerede, for uanset hvor mange gange sexisme sker, bliver vi aldrig helt hærdede. Vi drager lynhurtigt omsorg for og tjekker op på hinanden for at sikre os, at vi alle er okay. Vi ryster oplevelsen af os og flytter os fysisk videre til et festligt stemningslag.
Senere på natten mellem fredag og lørdag sidder en af mine bedste venner og jeg tilbage på en bænk foran min lokale kiosk i mit allernæreste nærområde.
Vi taler om aftenens forløb, Priden og nederen hverdagshomofobi og -bifobi, der altid buldrer under overfladen i den evindelige Pride-diskussion i mainstreammedier. Vi er nattematte, indignerede og optagede af hinandens selskab og har ikke åbne hjertesluser for at tale med andre end hinanden lige nu.
En ukendt mand kommer forbi og afbryder vores samtale. Det er tydeligt, at han er provokeret over, at min ven og jeg taler om queer-emner og -erfaringer.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar