0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel
Foto: Philip Ytournel
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Niels Jespersen i debatindlæg: Takket være en generøs friskolelov er Danmark et slaraffenland for skatteyderbetalte parallelsamfund

Efter afsløringen af undervisningsmateriale med billeder af maskingeværer og opfordringer til jihad på Nord-Vest Privatskole i København er de muslimske friskoler igen endt i mediestorm.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Askerøds ghetto udgjorde folkeskolen forskellen på, om Ahmad boede i Libanon eller i Danmark.

Groft sagt. For der var selvfølgeligt også damerne på kommunen og politimændene, men de spillede ikke nogen større rolle i Ahmads liv. Det gjorde skolen til gengæld. Hvor isoleret far, mor og syv søskende end levede, så var folkeskolen det eneste stykke Danmark, der var stærkt nok til at gennembryde det palæstinensiske parallelsamfund. Den satte rammerne for børnenes dagligdag. Resten fungerede efter mellemøstlige underklasseregler.

Det er i hvert fald det indtryk, jeg sad tilbage med efter at havde læst maskinmester Ahmads Mahmoud bog ’Sort Land’. Det miljø, bogen beskriver, er fremmedartet, men egentlig ikke særligt religiøst fundamentalistisk. Der var tale om en ret almindelig ghetto, eller et af de ’udsatte boligområder’, der ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet findes 25 af herhjemme. I området ønskede beboerne generelt at leve på samme vis, efter de samme normer og omgås de samme mennesker, som de gjorde i Mellemøsten. Såre naturligt – og muligt, fordi det offentlige stillede boligstøtte, førtidspension og kontanthjælp til rådighed uden at blande sig yderligere i beboernes liv.

Selvfølgelig må man i et land med religionsfrihed drive religiøse skoler, men det står ikke i grundloven, at fællesskabet skal betale for dem

Havde Ahmad gået på en islamisk friskole, var hans vindue ud mod verden nok blevet lukket. Han var i hvert fald ikke kommet i kontakt med nær så mange etnisk danske elever og lærere. Det er derfor, oprettelsen af friskoler har så høj prioritet blandt islamister. For at stoppe sådan nogen som Ahmad i at blive for danske.

I bogen ’Min afsked med islamismen’ beskriver en anden palæstinensiskdansker, skolelærer Ahmed Akkari, hvordan han i et årti var med til at drive friskoler og oprette kulturelle fupforeninger, der modtog kommunal støtte, men reelt var skalkeskjul for radikale organisationer som Det Muslimske Broderskab. Han var med sine sprogkundskaber og viden om det danske samfund nyttig, når islamisterne skulle finde pengene til at drive deres voksende imperium.

For eksempel den rabiate Grimhøjmoské i Aarhus, der modtog 1,3 mio. kr. til sløjd og fodbold. Moskeen havde hverken træværksted eller fodboldbane, men brugte pengene på at hjernevaske unge muslimer, der blev sendt til Syrien som kanonføde.

Men pengene til fupforeninger og moskeer er håndører i sammenligning med de midler, der strømmer igennem friskolerne. Ifølge et ministersvar var der i skoleåret 2016 1.732 skoler, hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst var over 60 procent. Det samlede statslige tilskud til disse skoler var ca. 305 mio. kroner.

De mange penge gør det muligt at ansætte islamister til at bedrive fuldtids religiøs-politisk agitprop i områder, hvor myndighederne stort set ikke er til stede. Når skolerne samtidig støttes af stater og organisationer som Islamic Development Bank i Mellemøsten, er der yderligere grund til at frygte fundamentalistisk påvirkning.

På de skoler, hvor Ahmed Akkari arbejdede, var det faglige niveau elendigt, og pædagogikken fraværende. Det kunne alt sammen lade sig gøre takket være organiseret snyd med alt fra karakterer til tilsyn. På Selam-skolen oprettede Akkari eksempelvis et dramahold med det eneste formål at snyde de godtroende tilsynsførende fra Undervisningsministeriet. Dagen efter kontrolbesøget, der selvfølgelig var varslet i forvejen, blev børnene sendt tilbage til deres klasser.

Muslimske friskoler har ifølge tænketanken Kraka et højere karaktergennemsnit end folkeskolen, men her er det værd at overveje, om tilsynet med karaktergivningen er lige så sløset. For eksempel fik eleverne fra 9. klasse på Nord-Vest Privatskole (den med jihad) Danmarks bedste resultat ved afgangsprøven i matematik uden hjælpemidler i 2016 med 11,1. Landsgennemsnittet var 7,7.

Annonce

Der er imidlertid ingen grund til at betvivle, at mange muslimske friskoler opretholder et højt fagligt niveau, og er det så ikke godt nok? Tja, ikke hvis man prioriterer integration. Den mainstream-islam, der typisk udbredes, er konservativ og i opposition til mange af de værdier, vi anser for danske – såsom kønnenes lighed og homoseksuelles rettigheder.

Selvfølgelig må man i et land med religionsfrihed drive religiøse skoler, men det står ikke i grundloven, at fællesskabet skal betale for dem. Takket være lemfældigt opsyn og en meget generøs friskolelov er Danmark et slaraffenland for skatteyderbetalte parallelsamfund som Roser Skole i Odense. Den regeres af imamen Abu Bashar, der er dømt for at kalde jøder »børn af aber og svin«.

Der findes globalt og i Danmark en højrefløj af islamister, der siden 70’erne målrettet har arbejdet på at sabotere enhver integration imellem de vestlige og muslimske samfund. Islamisterne importerer deres hjemlands konflikter til Danmark. De bygger hadfabrikker i form af kældermoskeer, friskoler og indvandrerforeninger og sætter sig på naive kommunale integrationsprojekter. Deres selvbestaltede vagtkorps af skriftkloge patruljerer ghettoen på udkig efter muslimer, der fraviger bogens regler. Deres formål er at holde danske muslimer i en tilstand af isolation, fattigdom og uvidenhed, så de selv kan fungere som talsmænd og ledere.

Flertallet er blot magtsyge mænd, der som amerikanske teleevangelister har fundet en nem vej til rigdom og ære. De er ligeglade med sagen. Men et uhyggeligt mindretal er dedikerede jihadister, der prædiker had og krig. De går under radaren, fordi deres sociale kontrol går ud over andre muslimer og ikke berører den danske over- og middelklasse. Islamisterne er langt hen ad vejen ligeglade med Danmark, vi er deres ’de andre’, som de kan definere sig op imod. Deres ofre er det store flertal af sekulære muslimer, hvoraf mange netop er flygtet fra mullaherne. Det er dem, man svigter, når man accepterer parallelsamfund styret af kvindehadende patriarker og religiøse platugler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden