Lyt til artiklen

Gem artiklen Gemt Læst

Afspil eller pause lyd

Henter...

I Askerøds ghetto udgjorde folkeskolen forskellen på, om Ahmad boede i Libanon eller i Danmark.

Groft sagt. For der var selvfølgeligt også damerne på kommunen og politimændene, men de spillede ikke nogen større rolle i Ahmads liv. Det gjorde skolen til gengæld. Hvor isoleret far, mor og syv søskende end levede, så var folkeskolen det eneste stykke Danmark, der var stærkt nok til at gennembryde det palæstinensiske parallelsamfund. Den satte rammerne for børnenes dagligdag. Resten fungerede efter mellemøstlige underklasseregler.

Dan Jørgensen: »Man må jo selvfølgelig gerne have de friskoler, man vil. Man skal bare sørge for, at der er mindst 50 procent danske elever«

Det er i hvert fald det indtryk, jeg sad tilbage med efter at havde læst maskinmester Ahmads Mahmoud bog ’Sort Land’. Det miljø, bogen beskriver, er fremmedartet, men egentlig ikke særligt religiøst fundamentalistisk. Der var tale om en ret almindelig ghetto, eller et af de ’udsatte boligområder’, der ifølge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet findes 25 af herhjemme. I området ønskede beboerne generelt at leve på samme vis, efter de samme normer og omgås de samme mennesker, som de gjorde i Mellemøsten. Såre naturligt – og muligt, fordi det offentlige stillede boligstøtte, førtidspension og kontanthjælp til rådighed uden at blande sig yderligere i beboernes liv.

Havde Ahmad gået på en islamisk friskole, var hans vindue ud mod verden nok blevet lukket. Han var i hvert fald ikke kommet i kontakt med nær så mange etnisk danske elever og lærere. Det er derfor, oprettelsen af friskoler har så høj prioritet blandt islamister. For at stoppe sådan nogen som Ahmad i at blive for danske.

I bogen ’Min afsked med islamismen’ beskriver en anden palæstinensiskdansker, skolelærer Ahmed Akkari, hvordan han i et årti var med til at drive friskoler og oprette kulturelle fupforeninger, der modtog kommunal støtte, men reelt var skalkeskjul for radikale organisationer som Det Muslimske Broderskab. Han var med sine sprogkundskaber og viden om det danske samfund nyttig, når islamisterne skulle finde pengene til at drive deres voksende imperium.

For eksempel den rabiate Grimhøjmoské i Aarhus, der modtog 1,3 mio. kr. til sløjd og fodbold. Moskeen havde hverken træværksted eller fodboldbane, men brugte pengene på at hjernevaske unge muslimer, der blev sendt til Syrien som kanonføde.

Men pengene til fupforeninger og moskeer er håndører i sammenligning med de midler, der strømmer igennem friskolerne. Ifølge et ministersvar var der i skoleåret 2016 1.732 skoler, hvor andelen af elever med udenlandsk herkomst var over 60 procent. Det samlede statslige tilskud til disse skoler var ca. 305 mio. kroner.

Folkeskolelærer: Frederiksens mål med muslimske friskoler er hyklerisk

De mange penge gør det muligt at ansætte islamister til at bedrive fuldtids religiøs-politisk agitprop i områder, hvor myndighederne stort set ikke er til stede. Når skolerne samtidig støttes af stater og organisationer som Islamic Development Bank i Mellemøsten, er der yderligere grund til at frygte fundamentalistisk påvirkning.

På de skoler, hvor Ahmed Akkari arbejdede, var det faglige niveau elendigt, og pædagogikken fraværende. Det kunne alt sammen lade sig gøre takket være organiseret snyd med alt fra karakterer til tilsyn. På Selam-skolen oprettede Akkari eksempelvis et dramahold med det eneste formål at snyde de godtroende tilsynsførende fra Undervisningsministeriet. Dagen efter kontrolbesøget, der selvfølgelig var varslet i forvejen, blev børnene sendt tilbage til deres klasser.

Muslimske friskoler har ifølge tænketanken Kraka et højere karaktergennemsnit end folkeskolen, men her er det værd at overveje, om tilsynet med karaktergivningen er lige så sløset. For eksempel fik eleverne fra 9. klasse på Nord-Vest Privatskole (den med jihad) Danmarks bedste resultat ved afgangsprøven i matematik uden hjælpemidler i 2016 med 11,1. Landsgennemsnittet var 7,7.

Der er imidlertid ingen grund til at betvivle, at mange muslimske friskoler opretholder et højt fagligt niveau, og er det så ikke godt nok? Tja, ikke hvis man prioriterer integration. Den mainstream-islam, der typisk udbredes, er konservativ og i opposition til mange af de værdier, vi anser for danske – såsom kønnenes lighed og homoseksuelles rettigheder.

Selvfølgelig må man i et land med religionsfrihed drive religiøse skoler, men det står ikke i grundloven, at fællesskabet skal betale for dem. Takket være lemfældigt opsyn og en meget generøs friskolelov er Danmark et slaraffenland for skatteyderbetalte parallelsamfund som Roser Skole i Odense. Den regeres af imamen Abu Bashar, der er dømt for at kalde jøder »børn af aber og svin«.

Riisager: Forslag om at lukke muslimske friskoler er på kant med grundloven

Der findes globalt og i Danmark en højrefløj af islamister, der siden 70’erne målrettet har arbejdet på at sabotere enhver integration imellem de vestlige og muslimske samfund. Islamisterne importerer deres hjemlands konflikter til Danmark. De bygger hadfabrikker i form af kældermoskeer, friskoler og indvandrerforeninger og sætter sig på naive kommunale integrationsprojekter. Deres selvbestaltede vagtkorps af skriftkloge patruljerer ghettoen på udkig efter muslimer, der fraviger bogens regler. Deres formål er at holde danske muslimer i en tilstand af isolation, fattigdom og uvidenhed, så de selv kan fungere som talsmænd og ledere.

Flertallet er blot magtsyge mænd, der som amerikanske teleevangelister har fundet en nem vej til rigdom og ære. De er ligeglade med sagen. Men et uhyggeligt mindretal er dedikerede jihadister, der prædiker had og krig. De går under radaren, fordi deres sociale kontrol går ud over andre muslimer og ikke berører den danske over- og middelklasse. Islamisterne er langt hen ad vejen ligeglade med Danmark, vi er deres ’de andre’, som de kan definere sig op imod. Deres ofre er det store flertal af sekulære muslimer, hvoraf mange netop er flygtet fra mullaherne. Det er dem, man svigter, når man accepterer parallelsamfund styret af kvindehadende patriarker og religiøse platugler.

fortsæt med at læse

Geeti Amiri:

»Hvis jeg havde gået på en muslimsk friskole, havde jeg aldrig gjort oprør«

• Dan Jørgensen: »Man må jo selvfølgelig gerne have de friskoler, man vil. Man skal bare sørge for, at der er mindst 50 procent danske elever«

• Dan Jørgensen: Muslimske friskoler skader integrationen. Vi skal handle nu

• Ligebehandlingschef: Personligt mener jeg ikke, det er optimalt, at vi har skoler, hvor børn bliver segregeret fra resten af befolkningen