Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Peter Skaarup: Vi sparer også penge ved at afskære fængselsindsatte fra ny kriminalitet - medtag det i regnestykket over, hvad højere straffe koster

Lyt til artiklen

Her midt i forhandlingerne om næste års finanslov kan det undre, at regeringen ikke er leveringsdygtig i beregninger af, hvor meget statskassen faktisk sparer, hvis kriminelle sidder længere tid i fængsel.

Dansk Folkeparti har i årevis foreslået at sætte straffen for vold og grov kriminalitet op. Vi synes generelt, at der straffes alt for mildt, og længere straffe er ét af de værktøjer, vi bør tage i anvendelse over for blandt andet bandekriminelle.

Derfor hilser vi det også velkommen, at regeringen i sit finanslovsudspil vil bruge 65 mio. kr. til højere straffe. Men når Dansk Folkeparti ved tidligere lejligheder har foreslået skærpede straffe, får vi at vide fra regeringen, at sådan et forslag koster mange penge og belaster samfundsøkonomien.

Vi er selvfølgelig klar over, at der er en udgift til drift af fængselsceller og til at have fængselsbetjente på vagt. Men vi mener samtidig, at det i de nationaløkonomiske beregninger bør medregnes, hvad længere fængselsstraffe betyder i besparelser for samfundsøkonomien. For når de kriminelle sidder længere tid i fængslet, begår de ikke ny kriminalitet, som belaster samfundets udgifter i negativ retning. Så et længere fængselsophold bør ikke kun ses som en udgift for samfundet, men nærmere som en besparelse, når det reelle regnestykke gøres op.

Pape klar med 12-punkts plan: 50 nye politifolk og strengere straffe skal stresse bander

Det paradoksale er, at regeringen er ualmindelig hurtig til at levere udregninger og konsekvensberegninger, der favoriserer regeringens udspil, f.eks. når det handler om skattelettelser og bilafgifter. Men desværre gør det samme sig ikke gældende, når det drejer sig om at sætte straffene op.

Så ser regeringen kun udgiften, ikke besparelsen. Det må vi have lavet om på.

Peter Skaarup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her