»Det er virkelig frustrerende at være vidne til«, siger Ulrik Holmstrup, mens han ryster let på hovedet:

»Alle politikere og instanser vil kun det bedste for børn og unge, der har fået en dårlig start på livet. Milliarder af kroner strømmer til området hvert eneste år. Medierne kaster sig indigneret over sager, hvor børn er blevet forsømt eller misbrugt, og politikerne står klar med lovstramninger, så snart behovet opstår. Så hvorfor pokker slår de gode viljer ikke igennem i statistikken? Hvorfor er f.eks. andelen af børn, der anbringes uden for hjemmet, stort set den samme i dag som for 100 år siden? Der er altså noget, der ikke stemmer, og jeg er bange for, at vi i virkeligheden svigter de børn, vi så ihærdigt forsøger at hjælpe«.