Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Claus Nørregaard

Tegning: Claus Nørregaard

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færdig med studiet? Så skal du måske forberede dig på at blive ramt af kvartvejskrisen

Mange unge midt i 20’erne er dybt fortvivlede over, at der ikke ligger en fast køreplan for tilværelsen, fortæller psykolog Mette Bratlann. Hun kalder det »en ny udfordring for det moderne menneske«.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af unge mennesker har de seneste uger færdiggjort en uddannelse og skal aldrig mere bekymre sig om pensum, projektafleveringer og karakterræs. »Hurra!«, jubler mange over deres nyvundne frihed. Men for stadig flere unge vil den kommende tid være præget af tristesse og modløshed, fortæller psykolog Mette Bratlann, der for tiden nærmest dagligt bliver kontaktet af unge midt i 20’erne, der er færdige med deres uddannelse og har det svært.

Ifølge Bratlann er de unge ramt af ’kvartvejskrisen’.

»Det er ekstremt hårdt for mange unge pludselig at skulle stå på egne ben. For første gang i deres liv er der ikke andre voksne til at fortælle dem, hvad de skal foretage sig i det endeløse hav af muligheder, tilværelsen nu byder dem. Tidligere gav det sig selv – de skulle stifte familie eller gå i forældrenes fodspor. Men i dag skal de unge selv vælge ruten gennem livet. Det næste skridt er ikke længere oplagt, og det kan sgu ramme folk rimelig hårdt«.

De unge kan simpelthen ikke håndtere friheden, de har sukket efter så længe?

»De er i hvert fald meget forvirrede, når de kommer til mig. Når de kigger på deres liv udefra, er det egentlig godt nok. De har måske en sød kæreste, en dejlig lejlighed og en god uddannelse. De har en støttende familie og gode venner, men alligevel føler de sig kronisk bekymrede. De er i tvivl om livet og ved ikke, om de er på rette vej, eller hvor de egentlig vil hen«.

Ifølge Mette Bratlann bliver de unge ramt af »de ekstremt høje forventninger til, hvad man skal nå, mens man stadig er ung«.

»Ungdomslivet har altid været svøbt i et rosa skær. Det er blevet udråbt til at være en eksistentiel sommerferie, hvor man helst skal synes, at tilværelsen bare er herlig. Men ungdomsperioden varer meget længere i dag, end den gjorde engang, hvor man var voksen, når man blev konfirmeret. Der er i dag kommet et ekstra kapitel i livet, hvor du skal udfolde dig og selvrealisere dine inderste ønsker og potentialer, inden voksenlivet for alvor går i gang. Det er svært for mange«.

Der er i dag kommet et ekstra kapitel i livet, hvor du skal udfolde dig og selvrealisere dine inderste ønsker og potentialer, inden voksenlivet for alvor går i gang. Det er svært for mange

Skal de unge ikke bare være glade for, at de i dag har så mange valgmuligheder?

»Jo, sådan kan man godt se det – modsat tidligere giver samfundet i dag de unge frit valg på alle hylder. Men det er stadig et socialt eksperiment at leve et liv, hvor alle valgmuligheder i princippet står åbne. Skyggesiden er, at samfundet forventer, at du presser dig selv, så langt du kan. Livet handler ikke længere kun om overlevelse – det handler også om, at du skal udfolde dig og blive den ultimative version af dig selv. Du skal selv ud at opfinde det liv, du skal i gang med at leve, og det er en meget ny udfordring for det moderne menneske«.

Men helt ærligt, skal de unge ikke bare have et arbejde, og så løser problemerne sig selv?

»Jo, men én af de mange erkendelser, der kan komme under sådan en krise, er, at selv drømmejobbet ikke er, som man havde forventet. At det ikke føles som et kald hver morgen, og at det ikke altid er en passion. Nogle gange tæller man timerne, til man har fri. Det er sindssygt vigtigt, at de unge får justeret deres forventninger og indretter et voksenliv, som man kan holde ud«.

Unge er uforberedt på mørket

Mette Bratlann beskriver studielivet som »et jernbanespor, hvor det godt kan slingre undervejs, men man kender hele tiden næste station«. Derfor kan det være hårdt at nå til endestationen, hvor voksenlivet tager over.

Her oplever mange, at tingene ikke er, som man forventede. At ansvaret vejer tungt på skuldrene, at man ikke arbejder med det, man har uddannet sig til, eller at man ikke er den ideelle version af sig selv.

Er det, undskyld mig, ikke bare curlinggenerationen, der er blevet voksen?

»Der er helt sikkert tale om en generation, der på mange måder har haft det let. De er vokset op med forældre, der har vidst noget om pædagogik og psykologi, og som har lagt sig enormt meget i selen for at skåne børnene mod de hårde sider af livet. De er vokset op i fredstider med alle behov opfyldt. Det kan man da godt kalde for curlingbørn, men man kan også sige, at det er nogle mennesker, som har fået lov til at leve rigtig lang tid, før de bliver konfronteret med den mørke side af livet. Men den er der jo. Og så kan man ikke klandre de unge for at blive lammet. For det bliver folk, når de bliver ramt af mørket. Hvis man er uforberedt, er det sgu ikke så mærkeligt. Det er en dybt menneskelig reaktion«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad skulle forældrene have gjort anderledes?

»Der er ikke nogen, der har gjort noget forkert, heller ikke forældrene. Hvem ønsker ikke at have trygge, glade og stabile børn? Men i vores del af verden glemmer vi nogle gange, at alt det, som lyset rammer, også har en skyggeside. Og den er man nødt til at lære at leve med«.

Så vores opdragelsesstruktur og samfundsudvikling har gjort kvartvejskrisen uundgåelig?

»Nej, der er mange, der ikke bliver ramt, men som gror naturligt ind i voksenlivet uden at kløjes i det. Men den mørke side af tilværelsen er blevet udråbt til at være forkert og unaturlig, og det holder ikke. Der kan sagtens være veje, som ved gud ikke føles rare, men som er nødvendige at følge for at nå frem til noget bedre«.

Er krisen ligefrem konstruktiv?

»Den medfører i hvert fald nogle vigtige grunderkendelser, når man kommer ud på den anden side. Hvis ikke man har dem på plads, når man er fyldt 25 år, tror jeg, det er udmærket at blive tvunget til at forholde sig til det i form af en livskrise. Den viden kommer man til at kunne trække på mange gange i sit voksne liv, for de mørke sider kommer til at fylde i livet«.

Giv modvægt til Instagram

Ifølge Mette Bratlann kan kvartvejskrisen altså være et nødvendigt onde for dem, der er nået et stykke ind i voksenlivet uden at blive konfronteret med livets skyggesider. Men hun mener også, at den unge generation er for dårlig til at anerkende, at livet kan være hårdt, og skjuler det for omverdenen, når det endelig rammer.

»En stor del af ansvaret for at tage det op på et samfundsniveau ligger hos de unge voksne selv. Legaliser, at livet er svært nogle gange. Giv noget modvægt til instagrambilledet af, hvad det vil sige at være i 20’erne. Det er deres eget ansvar at nuancere billedet, så man ikke kommer til at hælde vand på møllen, der forstærker ideen om, at alt skal være perfekt, og at du kører med klatten. Lige indtil du kommer hjem til dig selv og bryder sammen og føler dig som en defekt fiasko«.

Savner du et oprør fra den unge generation?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, det gør jeg faktisk. Jeg savner et eller andet mod til også at vise bagsiden frem. Vi mister adgangen til fejlbarlighedens fællesskab, hvis ikke vi tør tale om de hårde ting i livet med hinanden. For det er, når vi føler os ramt og alene i mørket og føler os som fiaskoer, at vi har allermest brug for ikke at føle os alene«.

Hvilke råd giver du til dem, der henvender sig til dig og har brug for psykologhjælp?

»Ofte kommer folk, fordi de vil være glade, have det godt og har en forventning om, at det kan jeg hjælpe dem med. Men vi taler om, hvordan man kan leve, når det ikke er muligt at være glad og have det fremragende hele tiden. For sådan er livet af og til. Det er en vigtig forventning at have med til et voksenliv. Sådan er det en gang imellem, men det betyder ikke, du er en fiasko«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden