Lighed for loven er en af grundstenene i den danske retsstat. Det betyder blandt andet, at borgerne skal behandles ens i deres møde med retsvæsenet – uanset om de er rige eller fattige, eller om de hedder Ali eller Anders.
Det er derfor problematisk, at regeringen med et nyt lovforslag pakker lighedsprincippet væk, selv om intentionen om at bekæmpe parallelsamfund og kriminalitet selvfølgelig er helt legitim.


