Beskyldningerne flyver hen over Det Asovske Hav. Rusland taler om en ukrainsk provokation. Ukraine taler om russiske gangstermetoder.
Det er vidt forskellige versioner af samme virkelighed: En sprængfarlig russisk-ukrainsk konflikt, der nåede nye højder i søndags, da russiske kystvagter angreb og tilbageholdt tre ukrainske flådefartøjer og 23 besætningsmedlemmer.
For med sit angreb trådte Rusland med ét ud af en mere end fire år lang marionet- og skyggekrig, hvor Putinstyret på Krim og i det østlige Ukraine har støttet prorussiske separatister via politiske marionetter og bevæbnede ’grønne mænd’. Udviklingen fortæller os flere ting.
Den bekræfter, at Putin og kammeraterne i Kreml vil blæse internationale aftaler en lang march: Først annekterede de Krimhalvøen og nu forsøger de med magt at sikre sig kontrollen over et farvand, som Putin og hans daværende ukrainske kollega så sent som i 2004 var enige om at dele ansvaret for som »to historisk forbrødrede nationer«.
Udviklingen fortæller også, at Rusland vil blæse på Vestens nuværende sanktioner og protester. Og den viser, at det er en illusion at forsøge sig med en eller anden form for politisk normalisering af den russiske annektering af Krim. For som den tyske avis Die Zeit konstaterer: En krig i Europa, som ikke er bilagt ved en fredsaftale, kan flamme op til hver en tid.
Det ville være forsimplet at kræve nye sanktioner, for de virker tydeligvis ikke i deres nuværende form. Men ikke mindst Tyskland burde overveje en sammenkædning af den russiske aggression med den i forvejen omstridte russiske Nordstream 2-gasledning, der går tæt forbi Bornholm.
Og Nato’s vigtigste leder, Donald Trump, bør komme op med lidt mere end en halvhjertet protest for at vise, at USA tager den internationale retsorden alvorligt. Jo mere Trump tøver, des mere vil Putin teste ham.
Og endelig bør Danmark tage den russiske respekt for internationale aftaler til ekstra meget efterretning: I dag taler vi om Det Asovske Hav, men snart kan det handle om et Arktis, hvor Rusland og Danmark er uenige om grænsedragningen. Så sent som i 2017 udpegede Rusland Arktis som et strategisk vigtigt område. (jarl-)
