Som berejst middelklassemenneske med internationalt udsyn står man i disse år i en umulig situation: På den ene side fortæller vi gladeligt hinanden om vores seneste ture til Paris, New York og Bali, men samtidig ved de fleste af os godt, at de selv samme ture er de mest klimaskadelige enkelthandlinger, folk kan foretage sig. Det er, som om vi bliver nødt til at holde de to informationer i adskilte hjernehalvdele og gøre os store anstrengelser for at sikre, at de to ikke møder hinanden, og hvis de gør, så i hvert fald kun flygtigt, som fjender, der passerer hinanden på rulletrappen.

»Det er næsten en stiltiende aftale, at vi ikke skal nævne vores eget klimaaftryk eller nogen andres«, siger forfatter, Guardian-skribent og klimaaktivist George Monbiot, der netop er trådt ind fra en gang regn, der »står ned i spande« over London, for at tale over Skype med mig.