Arkivtegning:: Philip Ytournel/POLITIKEN

Debat

Den Grønne Studenterbevægelse: Det spørgsmål, vi ofte får til sidst i interviewet, trækker ordvekslingen ned på et personligt bøfniveau

Klimakampen skal fra nu af være en fælles politisk kamp frem for et individuelt livsstilsprojekt.

Debat

Det er gået godt for Den Grønne Studenterbevægelse i 2018. Ud over at skabe et handlekraftigt fællesskab for klimabekymrede unge over hele landet er det lykkedes os at bidrage til den danske klimadebat med et friskt, ungt perspektiv og med et budskab om, at klimakampen fra nu af skal være en fælles politisk kamp frem for et individuelt livsstilsprojekt.

Og der har i dén grad været handling bag ordene. For eksempel har vi skrevet bunker af breve til klimaministeren, hvor vi opfordrer til mere ambitiøs klimapolitik, vi har stået foran Christiansborg hver torsdag til den ugentlige klimapåmindelse, og vi har stillet krav til vores uddannelsesinstitutioner om at tænke klima ind i alle fremtidige beslutninger.

Kun ved radikale strukturelle forandringer af samfundet, foranlediget af ambitiøse politiske aktører, kan vi gå en god fremtid i møde

Det er vigtigt for os som bevægelse ikke at fokusere på at fremme individuelle adfærdsændringer, da vi mener, der er betydelige strukturelle udfordringer i samfundet, som gør det vanskeligt for den enkelte at gøre særlig meget ved sit personlige klimaaftryk.

Eksempelvis er det ofte langt dyrere at tage toget end at flyve på længere distancer, og det er bestemt ikke alle destinationer, det er muligt at rejse til med tog, da investeringer i infrastruktur ikke er blevet prioriteret i tilstrækkelig grad.

Desuden mener vi, at det er kontraproduktivt for klimakampen at fokusere for meget på individuelle forbrugsmønstre, da det nemt bliver negativt og anklagende og, måske vigtigst af alt, fjerner ansvar fra de politiske magthaveres skuldre. De politiske magthavere er trods alt dem, der kan tage de beslutninger, der skal til, for at vi kan nå målene i Paris-aftalen.

Alligevel bliver vi gang på gang adspurgt om vores individuelle forbrug, når vi repræsenterer Den Grønne Studenterbevægelse i interviews og tv-debatter.

Ofte bliver denne type spørgsmål stillet til sidst i interviewet, hvilket fører til, at den afsluttende ordudveksling alligevel bliver trukket ned på et niveau om, hvorvidt vi som privatpersoner har fløjet eller spist bøf inden for den seneste tid. Om det er udtryk for oprigtig interesse i ungdommens levevis, om det er en form for ’undersøgende journalistik’ eller noget helt tredje, skal vi ikke gøre os kloge på.

Men når man tænker dybere over det, svarer det lidt til at spørge en talsperson for Kræftens Bekæmpelse, om han eller hun kunne finde på at ryge, eller at spørge en kommunikationsmedarbejder fra Børns Vilkår, om han eller hun giver sine børn nok opmærksomhed derhjemme.

Denne måde at gå personligt til os på som repræsentanter for Den Grønne Studenterbevægelse er med andre ord at skyde forbi målet. Vi taler jo netop om, at det er svært at leve klimavenligt, som det ser ud lige nu, og kæmper netop en strukturel kamp for at gøre det lettere for alle – rig som fattig, ung som gammel – at leve klimavenligt.

Medierne spiller en særlig rolle i klimakampen, da de sætter dagsordenen for, hvordan vi taler om dette altoverskyggende problem, og dermed også for, hvad befolkningen og de politiske beslutningstagere ser som mulige løsninger.

Men hvis medierne reelt ønsker at fremme denne vigtige dagsorden, vil vi opfordre til at lade individualismen og forbrugerismen vige for en stund og i stedet fokusere på vores argumenter og på bevægelsens vigtige arbejde. For kun ved radikale strukturelle forandringer af samfundet, foranlediget af ambitiøse politiske aktører, kan vi gå en god fremtid i møde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce