0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tænketanken Europa: Måske er årsagen til Espersens vredesudfald over statsministerens nytårstale, at DF ikke længere har fat i danskerne i EU-politikken?

Hvornår melder DF sig ind i kampen om at forme EU i fremtiden i stedet for at brokke sig og beskrive EU som en mørk og beskidt havn, man bare vil sejle væk fra?

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg synes, at hans tale her lige så godt kunne være holdt nede i EU-Parlamentet«.

Sådan sagde Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, da han her forleden i Politiken luftede, hvor krænket han følte sig efter Lars Løkke Rasmussens nytårstale. Så kunne det for Espersen ikke blive meget ringere. At tale i EU-Parlamentet ... har man hørt mage?

Måske er årsagen til Søren Espersens vredesudfald, at han og DF er ikke længere har fat i danskerne i EU-politikken? Efter Brexit-kaos og Trumps vilde udskejelser har danskernes EU-opbakning nået nye rekordhøjder. Ifølge en ny Kantor Gallup-måling i Berlingske siger 66 pct. af danskerne, at de vil stemme for, at Danmark fortsat skal være med i EU, hvor det i 2016 var 54 pct. Og i den nyeste måling fra Eurobarometer siger hele 80 pct. af danskerne, at Danmarks fremtid er bedre sikret inden for EU end uden for. Kun i Holland er tallet højere.

Alligevel står DF og fyrer fortidens kanoner af mod EU.

Partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, kaldte forleden EU for »en træls, mørk og beskidt havn«. Som Søren Espersen og andre DF’ere har gjort, slår han stadig til lyd for dansk exit-afstemning inden for de næste få år. Kun en fjerdedel af danskerne ønsker den afstemning. Det store flertal vil ikke igen stemme om det medlemskab, som et stort flertal sagde ja til i 1972.

Erfaringerne fra Storbritannien skræmmer sikkert. Men ikke kun.

I følge Eurobarometers målinger føler flere og flere danskere sig også som europæere. I det lys ramte statsministeren plet i nytårstalen ved at tale for EU og internationalt samarbejde.

På en række områder efterlyser danskerne stærkere fælleseuropæiske løsninger. Trods flere kriser i de senere år ser flertallet lyst på EU’s fremtid. Og de ser medlemskabet som en god ting for Danmark. I den nyeste Eurobarometer-måling har flere danskere (62 pct.) tillid til Europa-Parlamentet end til det danske Folketing (61 pct.).

Glem Thatchers gamle plade om Mickey Mouse. Med Lissabontraktaten fik Europa-Parlamentet udstrakt medindflydelse, som har sikret det øget respekt

Glem Thatchers gamle plade om Mickey Mouse. Med Lissabontraktaten fik Europa-Parlamentet udstrakt medindflydelse, som har sikret det øget respekt.

Det er også opsigtsvækkende, at tilliden til Europa-Kommissionen (56 pct.) og til Den Europæiske Centralbank (55 pct.) nu også er højere end tilliden til den danske regering (52 pct). Tilliden til EU’s Ministerråd og stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd er lavere, så i realiteten har danskerne nu mere tillid til de overnationale EU-institutioner end til de mellemstatslige organer.

Det er nyt, og overraskende i lyset af hvad der ofte anbefales fra danske politiske partier.


Tiden vil vise, om den gradvise europæisering og danskernes stadig stærkere efterlysning af fælles EU-reformer er del af en langsigtet tendens. Tillidstallene viser, at Lars Løkke Rasmussen eller danske europaparlamentarikere absolut ikke bør skamme sig over at tale i Europa-Parlamentet. Og Margrethe Vestager har som EU-kommissær vist, at man som dansker virkelig kan gøre en forskel på den store klinge, når man bruger EU’s magt til at holde multinationale selskaber i ørerne.

Hvornår melder DF sig ind i kampen om at forme EU i fremtiden i stedet for at brokke sig og beskrive EU som en mørk og beskidt havn, man bare vil sejle væk fra?

Det er muligt, at Søren Espersen føler sig krænket over ord i statsministerens tale, men i stedet for at lave et krænkelsesshow i medierne, så burde han måske spørge sig selv, hvordan det kunne gå til, at DF endte med at vende ryggen til det store flertal af danskere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden