Ja, det går fremad med integrationen på det danske arbejdsmarked. Men den samlede udfordring vokser, og derfor kan man ikke sige, at vi har en integrationssucces, mener Niels Jespersen.
Foto: Emma Sejersen

Ja, det går fremad med integrationen på det danske arbejdsmarked. Men den samlede udfordring vokser, og derfor kan man ikke sige, at vi har en integrationssucces, mener Niels Jespersen.

Debat

Modsvar: Udviklingen går alt for langsomt, til at vi kan betegne integrationen som en succes

Det går bedre med at integrere ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere. Men når vi fortsat tager imod store grupper af flygtninge, bliver problemet større – integrationen kan ikke følge med, siger forfatter Niels Jespersen.

Debat

»Ud fra hvilke kriterier har vi en integrationssucces? Jeg køber præmissen om, at der er en positiv udvikling. Folk kommer i højere grad i beskæftigelse, og der er en kulturel tilnærmelse, men det går alt for langsomt, til at vi kan beskrive det som en succes«.

Sådan siger Niels Jespersen om Hans Lassens påstand om, at vi har en integrationssucces i Danmark. (læs interviewet med Hans Lassen på nedenstående link).

Sammen med journalisten Mikkel Andersson skrev han sidste år bogen ’Eksperimentet, der slog fejl’, hvori de argumenterer for, at det ikke er lykkedes det danske samfund at tage hånd om de udfordringer, som de seneste 35 års indvandring fra ikkevestlige lande har medført.

»Det store problem ved Hans Lassens fremstilling er, at den ikke forholder sig til, at vi hele tiden starter forfra. Der er kommet 70.000 mennesker til Danmark de seneste fem år. Skulle vi blot bruge kræfter på dem, der er her nu, skulle det nok gå. Men vi starter jo forfra hele tiden, fordi der kommer nye til. Det kan gå nok så fint med integrationen, men hvis vi kun kan integrere 100, og der så kommer 200, vil de nuværende problemer ikke blive mindre«.

Beskæftigelsen for personer med ikkevestlig baggrund er ikke faldet synderligt trods finanskrisen og en stor mængde nytilkomne i de seneste år. Det er vel et argument for, at vi har en integrationssucces på arbejdsmarkedet?

»Vi har også en konjunktur, der går den rigtige vej. Og så spekulerer jeg lidt over, hvor mange af de her folk der rent faktisk har et fuldtidsjob, og hvor mange der arbejder via forskellige integrationstiltag«.

»Nu nærmer vi os beskæftigelsesniveauet fra 2008 for ikkevestlige indvandrere. Men samlet set går det værre end i 2008. For det absolutte antal af indvandrere er større end dengang grundet de seneste års flygtningetilstrømning. Så selv om samme procentdel af gruppen er i beskæftigelse, er mængden af folk uden for arbejdsmarkedet langt større i absolutte tal, hvilket koster os dyrt«.

Hvad vil være et rimeligt succeskrav at sætte inden for beskæftigelsen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere?

»Beskæftigelsesgraden for danskere er omkring 80 procent, så det er deromkring, den skal op. Og det har lange udsigter«.

Hvis flygtningebaggrunden er så afgørende, forklar mig så, hvorfor vietnameserne og srilankanerne, der må formodes at have de samme traumer, klarer sig så meget bedre, når det gælder uddannelse og beskæftigelse«.

Er det ikke et højt sat mål taget i betragtning af mange af indvandrernes baggrund som flygtninge?

»Mindre kan også gøre det. Men nogle grupper halter gevaldigt efter, selv om de har været her længe, såsom libanesere og somaliere. De ligger nær 35 procents beskæftigelse. Hans Lassen siger, at de halter efter i statistikkerne, fordi de har en traumatiseret baggrund som flygtninge. Men hvis flygtningebaggrunden er så afgørende, forklar mig så, hvorfor vietnameserne og srilankanerne, der må formodes at have de samme traumer, klarer sig så meget bedre, når det gælder uddannelse og beskæftigelse«.

I ’Eksperimentet, der slog fejl’ når Niels Jespersen og Mikkel Andersson frem til, at integrationen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere er et mislykket projekt, hvorfor de anbefaler, at der indføres et stop for spontanasyl og familiesammenføringer.

»Hele asylsystemet er i princippet gået i stykker. Men jeg er enig med Hans Lassen i, at vi som rig nation har en forpligtelse til at hjælpe folk i nød. Men det beløb, vi brugte på at integrere 11.000 asylansøgere i 2015, er dobbelt så stort som det, FN har til at hjælpe 1,5 millioner flygtninge i Libanon på et år. Jeg mener, at man bør følge Canadas model, hvor vi tager kvoteflygtninge og så hjælper i nærområderne i stedet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk kultur er ikke overlegen

Niels Jespersen mener ligesom Hans Lassen, at beskæftigelsen er en afgørende faktor for en vellykket integration. Både af økonomiske årsager, og, især, fordi det er på arbejdspladsen, at vi omgås hinanden. Men mødet på arbejdsmarkedet er ikke ensbetydende med, at dansk og ikkevestlig kultur smelter sammen.

Synes du, at Hans Lassen negligerer de kulturelle udfordringer ved integrationen af ikkevestlige indvandrere på arbejdsmarkedet?

»Ja. Nogle mener, at kultur ikke betyder særlig meget. Ideen er, at hvis man bare får foden indenfor på arbejdsmarkedet, skal det nok blive godt det hele. Men i det er der en underliggende tankegang om, at vores kultur er så overlegen, at den må alle andre tilegne sig på et tidspunkt. Men det synes de nytilkomne ikke nødvendigvis«.

»Selv medlemmer af Hizb ut-Tahrir er velintegrerede efter Hans Lassens parametre. Mange af dem har taget uddannelser og klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Men er de velintegrerede?«.

Hans Lassen kalder den politiske debat om integration for unuanceret og præget af fremmedangst. Føler du dig ramt?

»Nej, jeg mener ikke, at vi er hverken unuancerede eller fremmedangste i vores bog«.

Hvordan vil du så beskrive den politiske debat om integration?

»Grundlæggende vil jeg beskrive debatten som overfladisk. Vi har givet op i forhold til det overordnede problem, som er, at vi ikke har kontrol over, hvor mange der kommer til Danmark. Det problem fylder ikke nok«.

Højrefløjen anklages ofte for at skræmme med fremmedfjendske populistiske udmeldinger, der overdriver virkeligheden. Men ifølge Niels Jespersen lever populismen i bedste velgående på begge fløje, når vi snakker integration og asylpolitik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Racisme og fordomme skal vi selvfølgelig fordømme, men populistiske overdrivelser med statistikmassage og skønmalerier fra meget lidt fremmedkritiske journalister og forskere findes i lige så høj grad på venstrefløjen«.

Du forsøgte at komme i Folketinget for Socialdemokratiet. Er det en kritik af din egen fløj?

»Det skal forstås som en selvkritik og et opråb til venstrefløjen. For det er jo højrefløjen, der får ret, hvis vi ikke får styr på indvandringens problemer«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce