0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Modsvar: Udviklingen går alt for langsomt, til at vi kan betegne integrationen som en succes

Det går bedre med at integrere ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere. Men når vi fortsat tager imod store grupper af flygtninge, bliver problemet større – integrationen kan ikke følge med, siger forfatter Niels Jespersen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Ja, det går fremad med integrationen på det danske arbejdsmarked. Men den samlede udfordring vokser, og derfor kan man ikke sige, at vi har en integrationssucces, mener Niels Jespersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Ud fra hvilke kriterier har vi en integrationssucces? Jeg køber præmissen om, at der er en positiv udvikling. Folk kommer i højere grad i beskæftigelse, og der er en kulturel tilnærmelse, men det går alt for langsomt, til at vi kan beskrive det som en succes«.

Sådan siger Niels Jespersen om Hans Lassens påstand om, at vi har en integrationssucces i Danmark. (læs interviewet med Hans Lassen på nedenstående link).

Sammen med journalisten Mikkel Andersson skrev han sidste år bogen ’Eksperimentet, der slog fejl’, hvori de argumenterer for, at det ikke er lykkedes det danske samfund at tage hånd om de udfordringer, som de seneste 35 års indvandring fra ikkevestlige lande har medført.

»Det store problem ved Hans Lassens fremstilling er, at den ikke forholder sig til, at vi hele tiden starter forfra. Der er kommet 70.000 mennesker til Danmark de seneste fem år. Skulle vi blot bruge kræfter på dem, der er her nu, skulle det nok gå. Men vi starter jo forfra hele tiden, fordi der kommer nye til. Det kan gå nok så fint med integrationen, men hvis vi kun kan integrere 100, og der så kommer 200, vil de nuværende problemer ikke blive mindre«.

Beskæftigelsen for personer med ikkevestlig baggrund er ikke faldet synderligt trods finanskrisen og en stor mængde nytilkomne i de seneste år. Det er vel et argument for, at vi har en integrationssucces på arbejdsmarkedet?

»Vi har også en konjunktur, der går den rigtige vej. Og så spekulerer jeg lidt over, hvor mange af de her folk der rent faktisk har et fuldtidsjob, og hvor mange der arbejder via forskellige integrationstiltag«.

»Nu nærmer vi os beskæftigelsesniveauet fra 2008 for ikkevestlige indvandrere. Men samlet set går det værre end i 2008. For det absolutte antal af indvandrere er større end dengang grundet de seneste års flygtningetilstrømning. Så selv om samme procentdel af gruppen er i beskæftigelse, er mængden af folk uden for arbejdsmarkedet langt større i absolutte tal, hvilket koster os dyrt«.

Hvad vil være et rimeligt succeskrav at sætte inden for beskæftigelsen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere?

»Beskæftigelsesgraden for danskere er omkring 80 procent, så det er deromkring, den skal op. Og det har lange udsigter«.

Hvis flygtningebaggrunden er så afgørende, forklar mig så, hvorfor vietnameserne og srilankanerne, der må formodes at have de samme traumer, klarer sig så meget bedre, når det gælder uddannelse og beskæftigelse«.

Er det ikke et højt sat mål taget i betragtning af mange af indvandrernes baggrund som flygtninge?

»Mindre kan også gøre det. Men nogle grupper halter gevaldigt efter, selv om de har været her længe, såsom libanesere og somaliere. De ligger nær 35 procents beskæftigelse. Hans Lassen siger, at de halter efter i statistikkerne, fordi de har en traumatiseret baggrund som flygtninge. Men hvis flygtningebaggrunden er så afgørende, forklar mig så, hvorfor vietnameserne og srilankanerne, der må formodes at have de samme traumer, klarer sig så meget bedre, når det gælder uddannelse og beskæftigelse«.