0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Unge står i en demokratisk selvtillidskrise: Skolevalget kan sikre folkestyret

De unges faldende demokratiske selvtillid er en krise for demokratiet, som vi skal gøre noget ved.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joan Karlsen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto:: Joan Karlsen/Ritzau Scanpix

Skolevalget spiller en vigtig rolle for den demokratiske dannelse, skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, i dette indlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse uger fordyber 80.000 skoleelever i udskolingen sig i politik og demokrati, når skolevalget 2019 løber af stablen på 800 folkeskoler og frie grundskoler og afsluttes med, at elever landet over 31. januar sætter deres kryds.

Det er en stigning på cirka 20.000 elever i forhold til sidste skolevalg i 2017. Skolevalget 2019 er det tredje af sin slags, og vi vil vove den påstand, at skolevalget har en stor demokratisk – og demokratiserende – funktion. Vi står dog på en brændende platform, når det gælder den nye generation. Det halter nemlig med unges politiske og demokratiske selvtillid.

Det er bekymrende, at vilkårene for demokratiet og den offentlige samtale er så udfordret i den nye generation. Og frøene til denne samtale skal vi så på skolerne

Dansk Ungdoms Fællesråds demokratiundersøgelse fra 2018 viser f.eks., at 24 procent af de unge mellem 16 og 25 år mener, at de ikke har noget at bidrage med, når der diskuteres politik blandt familie og venner. I 2017 var det kun 19 procent.

Og når de unge bliver spurgt, om de synes, de har politiske holdninger, der er værd at lytte til, svarer hele 26 procent, at det har de ikke. I 2017 var tallet kun 15 procent. Endelig siger 17 procent af de 16-25-årige, at de ikke har en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig.

Der er tale om en ærgerlig og skræmmende udvikling, for hvordan skal man nogensinde blive en demokratisk medborger, hvis man grundlæggende ikke oplever, at éns holdninger er værd at lytte til? Demokratiet står og falder med befolkningens deltagelse og opbakning, og derfor er de unges faldende demokratiske selvtillid en krise for demokratiet, som vi skal gøre noget ved.

Det fortæller os, at der er et vigtigt arbejde, der skal gøres for at give unge troen på, at deres holdninger er gode nok. Vi skal hjælpe dem med at få tro på, at de har en stemme i samfundet. De skal vide, hvorfor det er vigtigt, at de tager stilling til politik. Og når de så har fundet ud af, hvad de mener om samfundets udvikling, skal de vide, hvordan de faktisk kan være med til at forme deres egen fremtid – hvis de altså griber muligheden for at få indflydelse.

Det er bekymrende, at vilkårene for demokratiet og den offentlige samtale er så udfordret i den nye generation. Og frøene til denne samtale skal vi så på skolerne med tiltag som eksempelvis skolevalget.

Evalueringen af det første skolevalg i 2015 bekræfter, at det er en god idé. De elever, der deltog i skolevalget, var mere tilbøjelige til at mene, at deres mening er værd at lytte til, end de elever, der ikke deltog.

Skolevalget er en vigtig brik, hvis vi skal fremtidssikre folkestyret. For demokratiet skal vindes for hver ny generation. Det er den kongstanke, skolevalget er bygget på, og det er præcis derfor, skolevalget spiller en vigtig rolle for den demokratiske dannelse.