Demokratiet skal støves grundigt af

Mistilliden til det repræsentative demokrati vokser i Europa. Måske skal vælgerne have indflydelse også mellem valgene?

Debat

I disse dage stimler titusindvis af franskmænd sammen i haller, teatre og forsamlingshuse for at drøfte landets fremtid – intet mindre. De skal tage stilling til fremtidens skattepolitik, reformer af det demokratiske system, miljømæssig omstilling og de politiske institutioners rolle, og franskmændene diskuterer på livet løs.

Baggrunden er den politiske, sociale og identitetsmæssige krise, som De Gule Vestes oprør er et udtryk for. Problemstillingerne er franske, men de spørgsmål, borgerne skal tage stilling til i den Grand Débat, som præsident Emmanuel Macron har lanceret som et svar på oprøret, er relevante og påtrængende langt ud over landets grænser.

I Frankrig har De Gule Vestes oprør langt om længe åbnet øjnene ikke kun for sociale uligheder i et omfang, som vi ikke kender i Danmark. Det har også rejst spørgsmålet om det repræsentative demokrati: Er det godt nok at tilbyde folket en stemmeseddel hvert fjerde år med mulighed for at stemme på politikere, som langtfra altid holder de løfter, de afgav i valgkampen?

Det mener et stort flertal af europæere ikke, og demokratiet har det skidt, hvis vi skal dømme efter europæernes holdninger til det. Fra Warszawa til Rom udtrykker 70-80 procent af borgerne ifølge flere undersøgelser dyb mistillid til politikerne og demokratiet i dets nuværende form.

Et flertal af europæere tror ikke på, at deres politikere kan løse problemer som arbejdsløshed, social ulighed, indvandring og trusler fra verden uden for Europa inden for de demokratiske rammer, vi kender i dag. Især i Østeuropa efterlyser borgerne ifølge en undersøgelse fra tænketanken Cedefop under det anerkendte Science Po-institut i Paris autoritære ledere – som de allerede har.

Alt det er i sig selv bekymrende. Men helt galt er det, at især de unge europæere under 35 år stort set overalt i EU udviser en voksende mistillid til politikerne og de demokratiske institutioner.

Mistilliden har ofte ubehagelige udtryk i form af anklager mod politikerne om, at de er sammenspiste og korrupte – hvilket desværre svarer til virkeligheden i mange europæiske lande og ikke mindst i USA, hvor store dele af den politiske klasse er gennemkorrupt, som adskillige skandaler, domfældelser og afsløringer i pressen jævnligt dokumenterer.

Så er der sangen om de brudte løfter, som vi også kender fra Danmark, og følelsen af at blive glemt mellem valgene er udbredt. I Frankrig er det fortsat et traume, at vælgerne i 2005 stemte klart nej til EU-traktaten – hvorefter den efterfølgende blev vedtaget i parlamentet.

Og hvad med de aktuelle opgør om Brexit? Brexit-modstanderne siger i dag, at vælgerne ikke kendte konsekvenserne, da de stemte.

Det er vrøvl. Undertegnede dækkede selve afstemningen og forløbet op til den for nærværende avis – og vælgerne fik klar besked, selv om der fra både Brexit-tilhængere og-modstandere var et orgie af demagogi og ’fake news’, som vi også kender fra vores egne EU-afstemninger.

Vil det være smart at organisere en ny folkeafstemning? På dette område har premierminister Theresa May måske ret, når hun advarer mod reaktionerne hos Brexit-folket og de efterfølgende konsekvenser for tilliden til politikerne og demokratiet.

Et gennemgående tema blandt de europæiske vælgere er udlændingepolitik og indvandring, hvor mange føler, at de ikke bliver hørt. Konsekvensen er, mener den franske politolog Dominique Reynié, som står bag den omtalte undersøgelse, at mange vælgere kaster sig i armene på de indvandrerfjendtlige partier.

Kritikerne af det repræsentative demokrati hylder i disse uger folkeafstemninger og andre former for såkaldt ’direkte demokrati’ som vejen frem. Men kan man stemme om komplekse ting som indvandring, hvor en række parametre som traktater, konventioner og bilaterale aftaler mellem lande spiller ind?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nej, lyder det fra mange i den franske debat, mens andre peger på, at danskerne stemte om et ekstremt kompliceret emne som euroen i 2000.

På den anden side hedder det, at det direkte demokrati risikerer at blive taget som gidsel af magtfulde eller meget aktive grupper. Abortmodstandere og tilhængere af genindførelse af dødsstraf (47 procent af franskmændene er nu for) er i disse måneder meget aktive, og folkeafstemninger om disse spørgsmål kan udløse alvorlige konflikter og kriser.

Advarslerne lyder mod alt lige fra præsident Putins trolls, manipulation på Facebook – og måske af Facebook selv – og fake news. Men der er samtidig en vilje til at prøve andre former for direkte demokrati ved for eksempel på lokalt plan at inddrage eksperter og borgere, som er udtrukket ved lodtrækning, og lade dem tage stilling til lokale initiativer sammen med politikerne.

For mange er den største fare mod demokratiet ikke uduelige og korrupte politikere, men kapitalgrupper, som sidder inde med den reelle magt.

Frankrig er det EU-land med flest multinationale selskaber af en vis størrelse, og disse selskaber er sammen med Google, Facebook, Amazon og de andre ved at tage magten – hvis de ikke allerede har gjort det.

Diskussionerne i de franske forsamlingshuse og sportshaller i disse dage viser, at den diskussion nu er flyttet fra små venstrefløjsgrupper helt ind i hjertet af den såkaldt brede befolkning.

»Hvorfor diskutere demokrati, når andre end vælgerne og politikerne reelt bestemmer?« spurgte en ung mand forleden i byen Poissy uden for Paris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er et godt spørgsmål, som er relevant over hele Europa. Og måske skulle vi andre, uden truslen om en opstand fra Gule Veste og andre hængende over hovedet, tage fat på en seriøs diskussion om vores demokrati og dets fremtid.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden