Kristian Weise skal fra 15. februar være generalsekretær for udviklingsorganisationen Oxfam/Ibis.
Foto: Finn Frandsen

Kristian Weise skal fra 15. februar være generalsekretær for udviklingsorganisationen Oxfam/Ibis.

Debat

Ny generalsekretær i Oxfam Ibis: Tror man, at en vis ulighed er vigtig for et samfunds dynamik, hænger man fast i noget idealistisk vraggods

I næste uge tiltræder Kristian Weise som ny generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis. Han vil fortsætte den globale kamp mod uligheden – og det bliver med folkeligt engagement som det stærkeste våben.

Debat

I et af verdens mest lige lande ligner det en næsten uoverstigelig opgave: At overbevise danskerne om, at ulighed er den mest presserende udfordring for verdenssamfundet. Men den kommende generalsekretær for udviklingsorganisationen Oxfam Ibis, Kristian Weise, er fuld af fortrøstning.

»Som ny generalsekretær bliver det min hovedopgave at understrege, at der stadig er masser af fattigdom at bekæmpe ude i verden – og at vi må bekæmpe ulighed. Skal den kamp lykkes, handler det netop om at få danskerne til at opfatte kampen mod ulighed som vigtig og aktuel«.

Derfor blæser han nu til kamp mod de politikere og meningsdannere, der forsøger at tale uligheden ned som en ødelæggende udvikling.

Jeg ved, at danskerne kan mærke, at vores samfund er ved at forandre sig, og det gør folk bekymrede for fremtiden

»Er man – som det er tilfældet for flere danske politikere – af den opfattelse, at en vis ulighed er vigtig for et samfunds dynamik, hænger man ganske enkelt fast i noget idealistisk vraggods. Og man evner ikke at se de ødelæggende effekter, uligheden har for mange lande verden over«.

Men nu kan man jo bekæmpe ulighed på mange måder. Man kan sørge for, at fattige mennesker får en uddannelse, eller at virksomheder ikke udbytter afrikanske lande. Hvor mener du, det er særlig vigtigt for Oxfam Ibis at sætte ind?

»Lige nu er der ikke fair økonomiske spilleregler på globalt plan, så det har vi en ambition at gøre noget ved. I dag kan økonomien således sagtens vokse på globalt plan, uden at det kommer alle til gode. Det er et kæmpe problem, og vi vil gerne skabe nogle mere retfærdige politiske strukturer, så alle kan nyde godt af udviklingen. Og så vil vi gerne give almindelige mennesker i udviklingslandene mulighed for selv at påvirke de politiske beslutningsprocesser, der er i landet«.

Som tidligere direktør i den uafhængige centrumvenstre-tænketank Cevea er Kristian Weise ikke pludselig dumpet ned i det politiske arbejde. Men med rykket til udviklingsarbejdet bliver fokus flyttet fra national til global politik. Det gør imidlertid langt fra de politiske problemer, vi oplever i Danmark, irrelevante. For de er koblet til de problemer, der holder de fattigste lande tilbage:

»Både rige og fattige lande oplever globaliseringens skyggesider. I Danmark er det eksempelvis skattely, hvor det i det globale syd kan være personer, der tjener penge på minedrift og bagefter flytter pengene ud af landet. Men det er i og for sig de samme økonomiske strukturer, der gør, at de ting kan ske. Derfor mener jeg også, at udviklingsarbejdet er blevet endnu vigtigere«.

Oxfam Ibis har haft fokus på skattely de seneste år. Men det er, som om der kun dukker flere og flere sager op, hver gang man kradser bare en lille smule i overfladen. Giver den konstante strøm af sager dig håb om, at jeres arbejde overhovedet har en effekt?

»Det er kun godt, at skandalerne kommer frem i lyset. Jeg tror, det kan være med til at få danskerne til at forstå, at de problemer, vi oplever i Danmark som et af de rigeste lande, hænger sammen med de problemer, der holder de fattigste lande tilbage, fordi det er skyggesider af globaliseringen«.

Så du vil hellere have folks forståelse, end du vil have deres mønter i indsamlingsbøssen?

»Det kan man godt sige. Der vil stadig være indsamlinger, men jeg vil hellere have, at folk arbejder for at ændre de politiske strukturer, der holder andre mennesker nede, end at de køber en ged til jul, som kan hjælpe en person ude i verden«.

Danmark som forbillede

I 2018 begyndte Oxfam Ibis’ frivillige at lægge pres på de danske kommuner for at få dem til at love, at de ikke vil bruge leverandører, der gør brug af skattely. Ved udgangen af 2018 havde otte danske kommuner skrevet under på organisationens charter for skattelyfri kommuner. Kampen for skattelyfri kommuner fortsætter Oxfam Ibis ind i 2019, og det er den slags engagement, Kristian Weise ser positivt på:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De skattelyfri kommuner er et virkelig godt initiativ. Hvis man først får tændt en ild i nogen, er det svært at slukke den igen. En donation er et langt mere tilfældigt indspark, som folk ikke nødvendigvis gentager. At få civilsamfundet engageret, er også en langt bedre måde at tage hånd om problemstillingerne på. Altså, det duer jo ikke at bygge en skole, hvis der ikke er nogle lærere til at undervise eleverne«.

Har du nogle særlige dogmer, du kommer til Ibis med?

»Af respekt for organisationen vil jeg ikke komme med alle mulige regler fra dag et. Jeg ser mere min rolle som en, der skal lytte og lære i begyndelsen. Men jeg kan sige, at jeg vil langt hellere engagere 100 frivillige, end jeg vil hyre 20 facere, der stopper folk på gaden«.

Hvordan vurderer du de aktuelle arbejdsvilkår for udviklingsorganisationerne – har I befolkningen på jeres side?

»Ja, generelt tror jeg, at vi har befolkningens støtte. Jeg vil da godt sige, at facere nok ikke er det, der skaber den bedste opbakning, men for nogle organisationer kan det være et nødvendigt onde. Ngo’er ligger under et krav om selvfinansiering, og når politikerne på samme tid skærer i udviklingsbistanden, er det ikke rosenrødt det hele«.

»Men jeg fornemmer, at der er ved at komme en fornyet interesse for, at vores økonomi ikke fungerer særlig optimalt. Det er gået op for folk, at toppen stikker af, at middelklassen går i stå. Vi har Trump i USA, Brexit i Storbritannien og populistiske bevægelser i store dele af Europa, og jeg tror, det er ved at gå op for folk, at de tendenser er koblet sammen med det, vi oplever i det globale syd«.

Vi lever i et af verdens mest lige lande. Hvordan vil du få folk til at forstå, hvilke konsekvenser ulighed egentlig har?

Jeg vil hellere have, at folk arbejder for at ændre de politiske strukturer, der holder andre mennesker nede, end at de køber en ged til jul

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Lige nu bliver Danmark brugt som et forbillede, når man taler om lighed, og det er vores opgave at sørge for, at vores land bliver ved med at være det. Den sociale mobilitet, vi har, er ikke en selvfølge, og den er ikke ligeså god, som den har været. Jeg ved, at danskerne kan mærke, at vores samfund er ved at forandre sig, og det gør folk bekymrede for fremtiden. Det har i høj grad med den stigende ulighed at gøre, så jeg tror egentlig godt, danskerne kan se uligheden«.

Men ulighed er da ikke noget, som får danskerne til at slå i bordet på samme måde, som vi har set med skattely-diskussionen. Eller hvad?

»Jo, det synes jeg. Hvis vi for eksempel ser på folketingsvalget i 2015 fik Dansk Folkeparti et virkelig godt valg i Sønderjylland. Men det var jo ikke kun indvandring, der bekymrede dem, men i høj grad også at hovedstaden er ved at stikke af økonomisk. Men det er rigtigt, at der er en dele af det politiske Danmark, der er ulighedsfornægtere, særligt Liberal Alliance, og som bliver ved med at sige, at ulighed er godt for væksten, selv om det ikke er sådan«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce