Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Sara Galbiati (arkiv)
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Irak-veteran: Jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg er blevet misbrugt i en politisk leg

Tidligere udsendt i Irak Anders Kærgaard mener, at Folketinget skal nedsætte en ny Irak-kommission, så vi kommer til bunds med, hvad der skete, og undgår lignende fejl i fremtiden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I tirsdags blev offentligheden præsenteret for den længe ventede udredning af Danmarks deltagelse i krig de sidste 20 år. Særligt bind 3 i den over 1.600 sider lange udredning, som omhandler beslutningen om at gå ind i Irak, har fået stor opmærksomhed.

Udredningen konkluderer, at den daværende regering ’strammede’ de informationer, som blev givet til Folketinget, betydeligt. Derfor ønsker partierne i oppositionen – bortset fra Socialdemokratiet – at åbne en ny kommission.

At der i dag ikke er flertal for at åbne en sådan kommission, skaber harme og frustration hos Anders Kærgaard, der var udsendt i Irak som efterretningsofficer i 2004 og 2005.

Jeg tog i krig, fordi jeg var fuldstændig overbevist om, at det var den rigtige mission, at det var i nationens interesse, og at det havde et humanitært formål

Hvad er det, du er utilfreds med i udregningen?

»Det skriger til himlen, at man taler om sagen som noget, der hører fortiden til. Men det her handler jo ikke om fortiden, det handler om fremtiden. Jeg tog i krig, fordi jeg var fuldstændig overbevist om, at det var den rigtige mission, at det var i nationens interesse, og at det havde et humanitært formål«.

Oppositionspartierne, der ønsker en ny kommission, påpeger, at lovligheden af krigsdeltagelsen ikke bliver behandlet i den nye undersøgelse. Hvad betyder det for dig, som har været udsendt i krigen, at den afklaring mangler?

»Det betyder blandt andet, at jeg som tidligere udsendt står tilbage med et spørgsmål om, hvad det er, jeg har været med til. Jeg har forsøgt at være en ordentlig officer i hele mit virke og overholde reglerne. Det efterlader os, der har været udsendt, og vores familier med en følelse af, at vi måske skal stå til ansvar og på mål for nogle beslutninger, som andre har truffet, selv om de vidste, at det byggede på en løgn, og det gjorde vi andre ikke«.

Hvad er det for en følelse, du sidder tilbage med, med den viden, du har i dag?

»Jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg er blevet misbrugt i en politisk leg, hvor man bagefter sidder og fniser ad det og siger, at ’det var en fodfejl’, og ’det var ikke rigtig alvorligt’. Modsat os andre, der har betalt med vores tilværelse, liv og lemmer – familier, der er blevet smadret, og civile, der har fået ødelagt deres liv. De, der sidder med ansvaret for, at vi overhovedet kom af sted i første omgang, sidder nu og siger, at vi skal komme videre. Det her er noget, der trækker spor for resten af livet, og de spor er altså ikke altid lige behagelige«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De forskere, som har lavet udredningen, mener ikke, at der bør nedsættes en ny Irak-kommission. Når to forskere, som har beskæftiget sig indgående med beslutningen om at gå i krig, ikke mener, at man bør nedsætte en kommission, tror du så ikke, der er noget om det?

»Jo, men undersøgelsen har sat spørgsmålstegn ved en række ting, som bør afklares. Det kan godt være, at en kommission ville komme frem til det samme, men hvorfor er det så farligt at få det undersøgt? Jo mere vi undersøger og graver frem, jo bedre mulighed er der for at fortælle en historie, som er sandfærdig, både for vores og for vores efterkommeres skyld«.

Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller har været behjælpelige og lydhøre, og de har givet adgang til dagbøger og private arkiver. Derudover har Anders Fogh Rasmussen bidraget med personlige noter fra sine private samtaler med George W. Bush. Hvordan skal en kommission presse mere ud af dem?

»Det kan godt være, at de har været superbehjælpelige. Det er jeg ikke i tvivl om, men det ændrer ikke på, at der er meget, som vi ikke har fået svar på, fordi der er en masse spørgsmål, der ikke er blevet stillet. Og der er nogle ting, som de ikke har haft adgang til. Dokumenter, der belyser spørgsmålet om krigsfanger, har ikke været en del af undersøgelsen«.

Forskerne siger ligeud, at der ikke er mere at komme efter, og de vurderer, at der kan komme færre oplysninger frem, når kilder placeres under edsansvar. Det her er blevet debatteret i 16 år. Er det ikke på tide, at vi sætter et endeligt punktum?

»Jeg synes bestemt, det punktum skal sættes, når der er fuld klarhed over, hvad der er foregået. Hvis det er vurderingen, at kilderne klapper i, når de skal udtale sig under vidneansvar, er det i sig selv et argument for, at der er noget at undersøge. Ét er det historiske aspekt – noget andet er, hvad det betyder fremadrettet, når fremtidige soldater skal af sted. Hvis der ikke er noget at komme efter, så nedsæt dog den kommission, så vi får klarhed og undgår at begå de samme fejl i fremtiden«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad er det for fremtidsperspektiver, du ser?

»Helt konkret så har jeg en søn i forsvaret, og han vil gerne udsendes og vil frygtelig gerne til Irak. Han skal selvfølgelig gøre det, han brænder for, men det skal være på et ordentligt mandat, så han ikke skal stå på mål og forsvare, hvorfor han er taget af sted. Han skal løse en opgave, og det er ikke hans opgave at forsvare, hvorfor han er taget af sted – det er politikernes opgave. Man skylder soldaterne at sende dem af sted på et ordentligt mandat«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden