0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er på tide med en ny kultur- og værdikamp

Markedet har trængt sig ind overalt og langt ud over sit domæne. Nu skal der sættes grænser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er der ikke snart nogen, der vil kaste os ud i en ny kultur- og værdikamp, som kan give kommercialiseringen modspil? Det har vi nemlig brug for.

I 1976 skrev socialpsykologen Erich Fromm fra Frankfurterskolen bogen ’At have eller at være’, som jeg blev optændt af som gymnasieelev i begyndelsen af 1980’erne.

Fromms pointe var, at der er to måder, man kan leve på. Der er et liv, hvor det handler om at have. Og så er der et liv, hvor det handler om at være.

Han beskrev, hvordan industrisamfundets fokus på at eje ting og skabe sig ydre status er krøbet ind under huden på mennesket. Det havende menneske bruger i modsætning til det værende menneske tid og penge på at anskaffe sig så meget som muligt og på at skabe et image, der viser omverdenen, hvor meget han eller hun er værd.

Erich Fromm, som døde i 1980, advarede mod, at man lod den havende livsform brede sig for meget. Hans skrækscenario var, at det mest dyrebare i livet, relationer mellem mennesker, ville udvikle sig til varerelationer, fordi man ikke i tide fik sat hegnspæle op omkring markedskræfterne. At mennesker ville se sig selv og hinanden ud fra ’markedsværdien’.

Er der én ting, der karakteriserer udviklingen siden 1980’erne, så er det præcis det, som Erich Fromm advarede imod. Markedstænkningens sejr.

For det blotte øje er skreddet tydeligt i de elektroniske medier. Et billede på det er, når TV 2 netop har lanceret et nyt program ’Date mig nøgen’, hvor en mand skal vælge mellem en række nøgne kvinder, som var de nye bilmodeller hos en autoforhandler. Et andet eksempel er, når mennesker møblerer rundt på kroppen hos plastikkirurger. Eller når unge kalder deres egen generation Mig A/S, der konkurrerer på et marked med karakterer, Instagram-billeder, cv’er og jobs.

I en periode var vi ellers godt på vej mod et blandingsøkonomisk samfund med en fin balance mellem markedskræfter dér og markedsfrie zoner dér.

Det gav den enkelte mulighed for at bevæge sig mellem roller. Være borger i et demokrati med rettigheder og pligter det ene øjeblik, være forbruger på et varemarked det andet og det tredje øjeblik folde sig ud som et menneske, der giver og modtager kærlighed i de nære relationer. Hver ting til sin tid.

Men kapitalismens væsen er, at markedet vil trænge ind ad alle sprækker. Og det er sket. Markedet har så at sige bredt sig ud over sit domæne til borgerrollen og til de menneskelige relationer. Vi er alle blevet forbrugere for Vorherre.

Og nu tager kapitalismen det hele til et nyt niveau. Den amerikanske forsker Shoshana Zuboff har netop skrevet en bog, ’Overvågningskapitalismen’, der handler om den nye aggressive fase af kapitalismen styret af techgiganter som Google, Facebook og andre, der kapitaliserer af de data, du og jeg giver dem om vores vaner, liv, venner, ferier, børn etc.

Helt i Fromms ånd taler Zuboff om, at kapitalister til alle tider »har gjort alt, der kan gøres til en handelsvare, til en handelsvare. Nu er man kommet til den sidste dimension: det private – alle aspekter af folks oplevelser«.

Men – og nu kommer det virkelig foruroligende hos Zuboff, som hun udtrykte her i avisen forleden: »Virksomhederne i overvågningsindustrien vil ikke længere nøjes med at forudsige brugernes adfærd. De går i dag direkte efter at forme folks beslutninger og handlinger. Det er et angreb på selve det menneskelige«.

Præcis! Et angreb på det menneskelige. Det er der, vi er, og det bliver kun værre, derfor har vi et skrigende behov for en kultur- og værdikamp, hvor mennesket slår tilbage og kræver områder uden markedskræfter.

Annonce

Regulering? Ja, vi må finde tilbage til en balance, som er ved at forvitre. Der må sættes skotter op omkring markedets logik.

Men det handler i første omgang om menneskelig modstand. Om at rejse sig ved at insistere på oplysning, kritik og bevidstgørelse. Ånd!

Begynd i skolen. Dér sker der ikke nok. For nylig var professor i it-didaktik Jeppe Bundsgaard i JP/Politikens Hus, og her kunne han fortælle om en skoleverden, der slet ikke er klædt på til den demokratiske og menneskelige oprustning af børn og unge over for den trussel, Zuboff nu kalder overvågningskapitalismen.

Er det ikke, som om mennesket hele tiden er bagud, og markedskræfterne styrer for vildt?

Kultur- og værdikamp. Nu!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts