Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Denguefeber breder sig med stor hast over det meste af kloden i disse år. på verdensplan er der 390 millioner tilfælde af sygdommen om året.

Denguefeber breder sig med stor hast over det meste af kloden i disse år. på verdensplan er der 390 millioner tilfælde af sygdommen om året.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

40 procent af Jordens befolkning er i fare for at få sygdommen: Varmere klima har fået denguefeber til at brede sig hastigt

»De næste par dage vil være kritiske«, lød meddelelsen fra den thailandske læge til asienkorrespondent Claus Blok, da han var blevet særligt hårdt ramt af denguefeber.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lægen på hospitalet forsøgte at berolige mig.

»Vi vil passe godt på dig«, sagde han i det bløde og rolige tonefald, som er så karakteristisk for thailændernes måde at tale på.

Men jeg kunne fornemme, at han ikke havde afsluttet sætningen endnu. Og ganske rigtigt. Efter en lille pause kom så tilføjelsen:

»De næste par dage vil være kritiske. Vi bliver nødt til at holde dig under nøje observation. Det sker desværre en gang imellem, at vi mister nogen«.

Indtil da havde denguefeber kun været noget, jeg havde læst om i ny og næ. Men en søndag eftermiddag invaderede sygdommen pludselig min krop. Først kom de voldsomme rysteture, hvor jeg svedte og dernæst frøs for igen at svede.

Blodet begyndte at trække ud af mine årer, hvilket gav mig røde knopper over hele kroppen

Så fulgte kvalmen, mavekramperne og værst af alt feberen, som blev ved med at stige, indtil den nåede over 39 grader.

I løbet af få timer blev jeg blev så syg, at jeg ikke kunne holde ud at være i min egen krop. Takket være en god – og dyr – forsikring endte jeg på et af Bangkoks bedste privathospitaler, hvor prisen langt overstiger, hvad de fleste thailændere har råd til.

Normalt vækker den form for social rangdeling afsky i mig, men her overgav jeg mig for svag og afkræftet til at kunne tænke på andet end mig selv.

Blødninger og organsvigt

En blodprøve viste, at jeg havde denguefeber.

Men ikke nok med det. Mit tilfælde havde kurs mod den svære ende. Blodet begyndte at trække ud af mine årer, hvilket gav mig røde knopper over hele kroppen, som kløede kraftigt. Jeg var i stor risiko for at få indre blødning og organsvigt, som ville være livsfarligt. Jeg kunne se på min læges ansigtsudtryk, at han var bekymret, samtidig med at han og sygeplejerskerne udviste en dreven rutine blottet for enhver form for dramatik. De gav mig ordre til at holde mig i komplet ro, og jeg måtte ikke stige ud af sengen.

Jeg er langtfra noget enkeltstående tilfælde. De seneste år har Thailand oplevet en konstant stigning i antallet af patienter med denguefeber. Alene fra januar til september sidste år lå tallet ifølge de thailandske sundhedsmyndigheder på 52.670. Heraf døde de 69.

Denguefeber spredes af de to typer myg, Aedes aegyti og Aedes albopictus, som er nogle udspekulerede sataner.

Modsat de fleste andre myg er de virksomme i de lyse dagtimer, hvor deres foretrukne offer – mennesket – som regel er mindre agtpågivende og undlader at beskytte sig med myggespray. Dernæst er deres vampyradfærd forfinet derved, at de sprøjter en form for bedøvelse ind, inden de begynder at suge blodet ud, hvilket gør det svært at mærke deres festmåltid, før det er forbi. Deres afskedsgave er denguevirusset, som herefter breder sig i kroppen.

De fleste udvikler dog ikke symptomer, mens dem, som bliver syge, oplever noget, der ligner en kraftig influenza med høj feber. Der findes ingen behandling – bortset fra en lindring af symptomerne gennem drop med massive mængder væske. Langt de fleste kommer sig efter et par uger.

Alligevel er denguefeber en potentielt alvorlig sygdom, fordi den i nogle tilfælde udvikler sig til en svær infektion med ukontrollerede indre blødninger, og i denne kategori dør cirka hver femte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En af de 10 største farer

Foreløbig er denguefeber ikke en af de sygdomme, som verden for alvor taler om. Måske er årsagen, at vi kun kan rumme en monstersygdom ad gangen. Tidligere var det aids og malaria, så blev det ebola, og senest har det været zika.

Men nu banker denguefeber på. Virusset er i dag den myggebårne sygdom, der breder sig hurtigst på kloden, hvilket har fået verdenssundhedsorganisationen WHO til at sætte sygdommen på sin liste over de 10 største sundhedsfarer i indeværende år.

Ifølge WHO er 40 procent af Jordens befolkning i fare for at få sygdommen, og der er nu globalt omkring 390 millioner tilfælde om året.

Det har to årsager: varmere klima og øget flytrafik.

Denguefeber har typisk været hjemmehørende i lande som Thailand og Indien. Men især siden 1990’erne har sygdommen bredt sig til over 100 lande i Asien, Afrika samt Syd- og Mellemamerika – foruden Australien og stater som Californien og Florida i det sydlige USA.

Derudover er Aedes albopictus – den ene af de to myggearter, som bærer virusset – også nået til det sydlige Europa, mens dens makker, Aedes aegyti, følger efter i stor fart.

Varmere temperaturer kombineret med regnskyl har givet dem optimale betingelser for at formere sig, og de kan lægge deres æg overalt, hvor der blot er den mindste smule vand. I underskåle til potteskjulere, på indersiden af bildæk – selv på toppen af øldåser. Når antallet af sygdomstilfælde i Thailand er steget, skyldes det bl.a., at affaldsbunkerne i byerne er vokset som følge af den kraftigt stigende urbanisering. Samtidig udgør de mange mennesker et uudtømmeligt tagselvbord.

Men for at myggene i et bestemt område skal blive smittebærere, må virus først nå frem. Også her er mennesket med til at give en hjælpende hånd. Da de fleste af de personer, der bliver smittet med virus, ikke udvikler symptomer, er der millioner af mennesker, som hvert år sætter sig ind i et fly uden at vide, at de dermed er med til at udbrede virus.

Vel fremme på destinationen skal der blot et myggestik til, før en myg kan give virus videre til den næste, den stikker. Og så kan man ellers derfra begynde at gange op, som var det manuskriptet til en ny version af grev Dracula.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Efter en uge på hospitalet blev jeg udskrevet. Bleg og afkræftet. Jeg er nu immun over for den type denguefeber, jeg fik. Men der er tre andre typer, jeg fortsat kan få, og for hver gang vil sygdommen være mere alvorlig.

»Husk at bruge myggespray – også om dagen«, sagde min læge, da han udskrev mig.

»Det skal jeg nok«, lovede jeg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden