Hvad vil I gøre for at ændre forholdene i danske daginstitutioner?
»Vi mener, der er brug for minimumsnormeringer, og derfor stillede vi forslag om at indkalde til forhandlinger om normeringer på minimum 1 voksen til 3 vuggestuebørn og 1 voksen til 6 børnehavebørn. I første omgang vil det betyde flere penge i kommunerne, som derefter fordeles i institutionerne. Så er det op til institutionerne at bestemme, hvordan pengene skal benyttes. Der er typisk flere børn midt på dagen, så den enkelte institution skal være fri til at bruge flere penge midt på dagen«. Forslaget blev nedstemt den 12 marts.
Er det her ikke et brud på det kommunale selvstyre?
»Vi er ikke ude på at fjerne det lokale ledelsesrum. Det er jo strammere styring end i dag, men det er fuldstændig overlagt. Det kan sammenlignes med klasseloftet i folkeskolen, og jeg tror ikke, at der er nogen kommuner, der mener, at de ikke har kommunalt selvstyre i folkeskolen, fordi der er lagt et loft på 28 elever pr. voksen«.
Hvor skal pengene komme fra?
»Vi har foreslået, at man skal hente penge ved at indføre en formueskat på o,5 procent på de største formuer, der overstiger 5 millioner. Det vil give 2,7 milliarder kroner. Vi er åbne overfor at diskutere andre finansieringskilder. Det her er jo et meget socialistisk, rødt forslag. Der er for eksempel brugt 1,5 milliarder mere i år på konsulenter på statens budget end sidste år, det kunne man måske arbejde bredere politisk med at lægge et loft over«.
Børneminister: Der er ingen penge at forhandle normeringer omMange pædagoger siger, at de bruger rigtig meget tid på ting, der ikke har et pædagogisk formål. Gælder det ikke om, at kigge på bureaukratiet inden i poster flere penge i institutionerne?
»Vi har kigget på det. Der er rigtig mange pædagogiske koncepter, som tager rigtig meget tid fra pædagogerne, og vi har i den nyeste dagtilbudsaftale sagt til kommunerne, at de skal ud. Pædagogisk koncepter er arbejdsmetoder, som kommunerne køber og pålægger det pædagogiske personale, for at sikre at de arbejder mod bestemte mål«.
Er der ikke risiko for, at de kommuner, der allerede gør det godt sænker deres niveau til minimumsnormeringerne?
»I forhold til, hvad vi har kunne regne os frem til, så er der ikke en eneste kommune, der har den minimumsnormering, som vi har foreslået. Der er nogle kommuner, der ser ud til at have de normeringer i den nyeste statistik, men det er, fordi Danmarks Statistik tæller ledere med og vikares dobbeltarbejde. Hvis man kigger på antallet af voksne på gulvet, så er der ikke nogen kommuner, der har de normeringer, vi foreslår«.
Er det ikke stadig bedre at kommunerne, som ved hvad der fungerer lokalt, kan prioritere frit?
»Ikke når det kommer til antallet af voksne om børnene. Niveauet er så galt nu, at jeg ikke mener, børnene får opfyldt deres basale behov, og det får vi kun ændret på, hvis vi sætter en minimumsstandard. De penge kan man bruge fleksibelt ude lokalt. Jeg mener, det er en fin balance mellem at passe på børnene og passe på det kommunale selvstyre«.
Er forholdene virkelig så slemme?
»Hvis man er i tvivl om, hvordan forholdene er, så skal man bare kigge på den bevægelse, der er blandt forældrene lige nu. Der er ingen partier eller fagforeninger, der har stået bag det. Det er forældrene selv, der har sat det i gang. Man starter jo ikke sådan en bevægelse, med mindre man synes, situationen er ret alvorlig«.
fortsæt med at læse
