Taletiden i en valgkamp er begrænset, især hvis man ikke er partileder og dermed kan forvente invitationer til tv-debatter og mediedækkede diskussioner på landets store scener.
Langt de fleste kandidater må trave rundt med deres egne brochurer og selv hænge i lygtepælene, hvis valgplakaterne skal op. Den slags kandidater får primært medietid, hvis de gør noget iøjnefaldende eller sætter fut i de store kritikkanoner og skyder løs i vildskab.



