Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god dag for Chris Froome og en dårlig dag for Nordea og Danske Bank

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag – og hvem der har haft en dårlig dag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En god dag for ...

Chris Froome. Kan en cykelstjerne vinde en grand tour, godt en måned efter at man er kørt direkte ind i en mur og har brækket lårben, albue og ribben? Ja, lyder torsdagens overraskende svar. Det skyldes dog hverken et guddommeligt mirakel, eller at superatleten pludselig har fået overmenneskelige evner. Forklaringen er den for cykelsporten så simple: doping. Og den grand tour, som Froome nu er erklæret vinder af, ligger helt tilbage i 2011, hvor briten sluttede som nummer to i Vuelta a España efter spanieren Juan José Cobo. Den Internationale Cykelunion (UCI) har fundet Cobo skyldig i doping, da man fandt uregelmæssigheder i hans biologiske pas mellem 2009 og 2011. Derfor kunne Froome strække armene i triumf i går. Han ville nok hellere have strakt benene på gårsdagens Tour-etape i Pyrenæerne.

En dårlig dag for ...

Storbanker. I Nordea og Danske Bank nøjes de med at strække våben. Begge banker præsenterede torsdag resultatet af anstrengelserne i første halvår. Og det var ikke tilfredsstillende. I Danske Bank dykkede resultatet før skat i Danmark med 32 procent til 2,7 milliarder kroner, skriver Ritzau. Samtidig har banken, siden den store hvidvaskskandale blev afsløret i slutningen af 2017, mistet 50.000 kunder, heraf 24.600 NemKonto-kunder, som havde Danske Bank som primær bank. I Nordea lød nettoresultatet for 2. kvartal på lidt over 5 milliarder danske kroner, et dyk på 3,3 milliarder i forhold til samme periode året før. »Det er derfor nødvendigt med yderligere tiltag for at styrke de finansielle resultater«, lyder det ifølge Ritzau lakonisk fra bankens topchef, Casper von Koskull.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden