Mandag morgen summer fællesstuen på Vesterbro af søvnig travlhed. Kvinderne skal nå at gøre sig klar til dagen på gaden, inden natcafeen lukker kl. 10.
Flere går rundt med håndklæder om håret og skiftes til at tage plads foran spejlene. Doneret brød og wienerbrød fra bageren om hjørnet er stillet frem, og der dufter af kaffe og shampoo.
Kort før lukketid kommer en kvinde, som personalet kender godt, forbi for at nå en halv time på øjet. Stedets socialrådgiver finder en madras frem og putter hende i hjørnet af fællesstuen. Kvinden mjaver og griner og har svært ved at finde ro. Morgenlukningen nærmer sig.
»Vi er ikke en løsning på kvindernes psykiske og sociale problemer. Vi kan symptombehandle, og vi kan hive fat i samarbejdspartnere og sørge for, at den nødvendige hjælp blive fremskaffet. Nogle gange går det hurtigt, andre gange tager det længere tid.«, siger Ayfer Baykal, der er daglig leder af Cafe Klare.
