Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Debattøren Dennis Nørmark og filosof Anders Fogh Jensen har skrevet en bog om bullshitjobs og hÊvder, at mange af os har jobs, som er totalt ligegyldige og spild af tid.

Antropolog og filosof: Kære Statsminister, sådan bekæmper du pseudoarbejde i det offentlige

Et samfund med mindre pseudoarbejde kræver politikere, der sidder mere på hænderne, end de har dem på stemmeknapperne, og det kræver en befolkning, der bliver bedre til at leve med fejl og mangler i det offentlige.

FOR ABONNENTER

I sin åbningstale proklamerede statsminister Mette Frederiksen, at vi skal have mindre pseudoarbejde i det offentlige.

Vi har fostret begrebet pseudoarbejde, og her er vores radikale bud på, hvordan vi vinder kampen mod den vildtvoksende administration.

Et samfund med mindre pseudoarbejde kræver politikere, der sidder mere på hænderne, end de har dem på stemmeknapperne, og det kræver en befolkning, der bliver bedre til at leve med fejl og mangler i det offentlige.

Men mon ikke de også bliver det, hvis de mødes af dedikeret personale, der elsker deres meningsfulde arbejde?


Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

En lov ind, to love ud

Det er kun gået én vej med love og bekendtgørelser i dette land, og det er opad. Den længste bog i verden er eksempelvis på 23.675 sider og indeholder de samlede danske dagpengeregler.

Mette Frederiksen nævnte selv i sin åbningstale et lovkrav om et dagligt bad, der gudskelov ikke blev til noget, og som ville have skabt behov for registreringer, kontroller og overflødige afvaskninger af mennesker, der måske hellere var fri for at få dem, foretaget af ansatte, der helst var fri for at udføre dem.

Inden for erhvervslivet har man nogle steder indført et stop for nye processer og regler, der simpelthen hedder ’en proces ind, to processer ud’. Hvis man kan gøre det i virksomheder, kan man også gøre det i det offentlige. Og man har faktisk gjort det. I Storbritannien må man f.eks. ikke indføre en lov, hvis man ikke også afskaffer en anden. Lad os være endnu mere ambitiøse i Danmark og sige, at én lov indført betyder, at to udgår.


Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Love får solnedgangsklausuler

En anden grund til, at mængden af love og regler vokser, er, at det er svært at fjerne noget, når det først er opfundet. Medmindre man bliver tvunget til at gøre det.

Ved at indføre en solnedgangsklausul på udvalgt lovgivning skal politikerne efter en årrække tage loven op til revision, ellers vil den automatisk blive ugyldig. At sætte en udløbsdato på love gør, at vi kan komme af med de love, der er opstået i et panisk forsøg på at vise handlekraft, men som ikke gør andet end at sætte snubletråde op ude i virkeligheden.

For eksempel vores love om databeskyttelse, hvor politikerne har valgt at gå med livrem og seler og tilføre ny lovgivning uden at gøre sig klart, hvad der var galt med den gamle lov. Det eneste, vi ved, er, at det koster enorme ressourcer at følge den og tager tid fra det rigtige arbejde. Den kunne det være storartet at få lyset til at gå ned over den lov om nogle år.


Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Afskaf resultatkontrakter i det offentlige

En hel del af de tåbelige aktiviteter, som offentligt ansatte bliver bedt om at udføre, hidrører fra, at en eller anden chef bliver målt på, om hospitalet sender et udskrivelsesbrev til en praktiserende læge inden for en given tidsfrist, eller om der kommer flere ansatte på hygiejnekursus.

Det fører til, at chefer, afdelinger og ansatte går op i forskudte kerneydelser, altså at de måler på indikatorer, aktivitetstal, udviklingsprojekter, eller på tidsfrister og afholdte kurser, frem for at vurdere, om det overhovedet giver mening at sende et udskrivelsesbrev inden for fristen, eller om medarbejderne faktisk er ret godt kørende på håndhygiejnen.

Forskning har vist, at disse resultatkontrakter er blevet alt for omfattende og bureaukratiske, men ingen tør forlade dem, fordi de har udviklet en kultur, hvor man ikke længere har tillid til, at folk bare vil gøre deres arbejde.

Hvis Mette Frederiksen vil have tilliden tilbage i og til den offentlige sektor, må hun fjerne den faglige mistillid. Lad resultatkontrakterne blive det første offer.

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Ansættelsesstop for akademikere i det offentlige

Vi kommer ikke uden om, at meget pseudoarbejde er arbejde, der opfindes af administrationsfolk, og som plager de ansatte, der rent faktisk udfører kerneopgaven.

Det er synd for akademikerne, der bliver nødt til at bilde sig selv ind, at det nye visionsprojekt for kommunen er vigtigt, når alle ved, at det ikke er det; det er synd for alle dem, der skal plages med workshops og læse ligegyldige papirer om projektet; og det er synd for skatteyderne, der indirekte skal betale for dette beskæftigelsesprojekt.

I løbet af 10 år er antallet af akademikere ansat i kommunerne steget med 50 procent, mens der er kommet 3.700 færre lærere og 6.700 færre pædagoger.

Akademikere ansætter akademikere, så der er kun én måde at stoppe ræset på, hvis hovedet ikke skal ende med at blive større end kroppen – og det er igennem et ansættelsesstop for akademikere i administrationen.

Hvis der opstår reelle behov for særlige akademiske kompetencer, der kræver nyansættelser, må der også afskediges akademikere, og på sigt må vi reducere antallet ved ikke at genansætte ved naturlig afgang.

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Tilpas uddannelserne

Ovennævnte vil naturligvis få akademikernes fagforbund til at gå amok og frygte massearbejdsløshed blandt deres medlemmer. Men det sker jo kun, fordi vi har overuddannet alt for mange på universiteterne. Det går ud over kvaliteten af kandidaterne og ud over universiteterne, der skal sænke standarderne for at få alle med. I dag går alt for mange mennesker rundt med kandidatgrader, de aldrig bruger til noget, fordi de lærte deres job på jobbet.

Den udhulede kandidatgrad er blevet indgangsbillet til arbejdsmarkedet, og det er derfor blevet som til en koncert, hvor alle står på tæer for at se bandet, fordi dem på forreste række også står på tæer: Vi får en kandidatgrad for at konkurrere med alle de andre, der også har den – og ikke, fordi vi skal bruge den.

Derfor forslår vi, at der reduceres kraftigt i antallet af akademiske uddannelser, og derudover foreslår vi en omlægning af de fleste uddannelser til professionsbacheloruddannelser med et filosofikum på et år, i alt fire års uddannelse.

Det gælder for eksempel, og ikke mindst, fagene psykologi (prof.bachelor i terapi), statskundskab (prof.bachelor i forvaltning), humaniora (bac.phil.), CBS-uddannelser (bac.merc.) og tilsvarende for andre humanistiske, samfundsvidenskabelige og visse sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Vi har ikke brug for langtuddannet personale, men for mere dannede professionelle. Det ene års fultidsfilosofikum skal dels gøre os i stand til bedre at kunne arbejde med omtanke, sund fornuft og på tværs med andre professioner i arbejdet.

Dels skal filosofikum hæve den i forhold til andre lande pinligt lave diskussionskultur, vi har i de danske medier, hvor alt går op i fejlfinding og bebrejdelser uden ånd eller historisk sans.

Dermed vil det blive lettere fremover at føre fornuftig politik, fordi de, der udtaler sig, for fremtiden vil stå på et højere fremspring af almendannelse og indsigt end i dag. Det kan så gøres muligt at fortsætte studierne efter 40-års alderen som selvbetalt åbent universitet.

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Afskaffelse af tidsrammer i offentlige ansættelseskontrakter

Vi skal til at lære os selv at formulere værdien af arbejdet i andet end timer. Det skal vi, fordi sammenhængen mellem produktivitet og arbejdstid lige så stille er forsvundet i takt med afviklingen af industrisamfundet. For nogle få erhverv er der stadig en relativt lineær sammenhæng mellem, hvor lang tid de bruger på jobbet, og hvad de producerer, men selv for en pædagog, læge eller buschauffør kan man beskrive opgaven uden nødvendigvis at hænge den op på timer.

Omlægningen til opgaver frem for timer sker for at modgå den såkaldte Parkinsons lov, der siger, at arbejde udfylder den tid, der er afsat til det. Hvis man betaler folk for 37 timer, udfylder de bare 37 timer med et eller andet. Derfor mener vi, at man skal fjerne tidsrammer i ansættelseskontrakter.

I stedet anvendes opgavebeskrivelser, og retten til at gå hjem, når arbejdet er færdiggjort, formuleres eksplicit i kontrakterne, ligesom forventede sæsonudsving i opgavemængden kan beskrives, så ansatte for eksempel kan være væk i januar og februar.

Dette vil naturligvis give alvorlige problemer for folk i administrative stillinger, hvis værdi af arbejdet reelt er meget svær at opgøre, men så kan de jo lære at passe børn i stedet eller hjælpe til nede i borgerservice i stedet for at gå til flere møder.

Det kan godt være, at de føler sig for fine til det, men det er jo deres problem og ikke samfundets.

Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Offentlige institutioner må ikke længere reklamere

Fra 2011 til 2016 brugte danske gymnasier og erhvervsskoler sammenlagt 1 milliard kroner på markedsføring. Læg dertil, at også disse skoler bruger svimlende summer på at beskæftige deres egne marketingafdelinger med arbejde eller blot beder deres ansatte om at smide ting op på de sociale medier i stedet for at passe deres arbejde.

Vi kan ikke se, hvorfor uddannelsesinstitutioner skal konkurrere med hinanden og bruge fælleskassens midler i et bizart nulsumsspil. Selvfølgelig skal der være tilgængelig information om institutioner af relevans for borgeren, men det skal stå på hjemmesider og ikke i annoncer.

I øvrigt bør man indføre en regel om, at der bør gå 30 år imellem, at en offentlig institution kan skifte navn eller få sig et nyt logo.


Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Halver antallet af offentlige puljer

Og det er ikke kun på grund af Britta Nielsen. Det statslige puljevæsen er blevet et uhyre, der pålægger alle involverede ekstreme administrative byrder. Det er en af grundene til, at antallet af konsulenter og administrationsfolk vokser. Vi har fået en klasse af professionelle eksperter i ansøgninger.

Her søger det offentlige penge af sig selv og skriver lange rapporter omprisen på melspande og rustfrie ovnhylder blot for at få adgang til en ny pulje til køkkenrenovering på plejehjem.

En utrolig stor del af de penge, der burde være til rådighed for at løse problemer i det offentlige, bliver brugt på at aflønne folk, der skal søge dem eller læse ansøgningerne efterfølgende. Send nu bare pengene i stedet, og lev med, at nogle er dumme nok til at købe en melspand til 16.000 kroner. Alternativet er værre.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Siden nonnerne forlod slottet i kølvandet på et mystisk dødsfald, er det blevet omdannet til pensionat og hotel

Jens Hjalte Løgstrup

Hvad er det, der er rød som en Ferrari og kører på skinner?  En skinnecykel mellem Allingåbro og Randers

Anny Byø

Nye grønne vaner eller grøn likør?  Læserne kommer med deres bedste tip til Midt- og Østjylland

Morten Langkilde

Tag på underjordisk safari i Jylland

Eva Holtegaard-Kasler

Smagsoplevelser i Djursland:  Spis tang, vegetarisk eller traditionel dansk mad

Jens Hjalte Løgstrup

Sæt smartphonen på lydløs, og snup en dag 'alene' i den midtjyske vildmark

Roald Als/POLITIKEN

Dannelsesrejsen:  Kan et roadtrip til Jylland afhjælpe Roald Als' kolossale uvidenhed om hovedlandet?

Anne Louise Leth

En dag ved Randers Fjord:   Du kan komme til at følges med en sæl eller en havørn

Stine Daugaard

Få Danmarks glemte perle for dig selv

Roald Als/POLITIKEN

Roald Als på dannelses­rejse i Jylland:  »Hold nu kæft, Gorm. Det er Jylland. Det er nok til at overse«

Jørgen Schytte/Foto: Visit Denmark

Byerne syd for Aalborg er et besøg værd

Morten Langkilde

Gå på opdagelse i Mols Bjerge

Morten Langkilde

Her finder du Danmarks svar på Indiana Jones

Anne Bech

12 oplevelser i Aarhus:  Hvasådær? Er der noget at vente på?