0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Asienekspert: Det er afgørende, at de thailandske oprørere skaffer sig venner fra andre samfundsgrupper

Demonstranterne opnår ingenting, hvis ikke det lykkes dem at inddrage andre samfundsgrupper.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Soe Zeya Tun/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Soe Zeya Tun/Ritzau Scanpix

Demonstranterne i denne weekend udfordrede monarkiet på en måde, der måske vil fryde deres stærkeste tilhængere, men også skræmme mange mulige støtter bort, skriver Duncan McCargo, professor ved Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet, i dette indlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste danskere forbinder Thailand med afslappende ferierejser, evig sol og dejlig mad. Men vi fik en mørkere side af landet at se lørdag, da titusinder af demonstranter besatte den store plads ved kongepaladset midt i Bangkoks gamle bydel.

De senere års folkelige opstande – for eksempel konflikten mellem såkaldte gule og røde skjorter – var typisk sammenstød mellem Bangkoks middelklasse og mindre velstillede thaier fra den nordlige og nordvestlige del af landet. De seneste demonstrationer er meget anderledes, ikke mindst fordi de for første gang i 40 år overvejende ledes af studenter, og fordi de går på tværs af de landets gamle socioøkonomiske og geografiske skillelinjer.

Efter parlamentsvalget i marts 2019, det første siden militærkuppet i 2014, skulle magten egentlig have været givet tilbage til folket. I praksis er det dog stadig den gamle militærjunta, der sidder på magten. Den nye regering bliver ved med at undertrykke enhver opposition og foretrækker at styre landet med lovdekreter frem for at tillade en demokratisk debat.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce