Klimaloven forpligter regeringen til at tilrettelægge den økonomiske politik, så kravet om en 70-procents reduktion af drivhusgasser sikres i 2030. Det er ikke nogen uoverstigelig opgave, idet der er et ganske betydeligt råderum i dansk økonomi – ikke mindst når vi kigger 5-10 år ud i fremtiden.
Problemet er blot, at det store råderum ikke fremgår af Finansministeriets modelberegninger og fortolkningen heraf. Budgetloven og kravet om budgetbalance spænder simpelthen ben for den økonomiske politik, der kunne sikre den grønne omstilling. Hele forestillingen om, at det er saldoen på den offentlige sektors budget, der bestemmer råderummet i samfundsøkonomien, kan man udfordre med afsæt i ny international forskning: En politik, der snævert kigger på budgetbalancen, hindrer ofte alle samfundets ressourcer i at blive fuld udnyttet.
