0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor emeritus i økonomi: Finansministeriets regneprincipper hindrer den grønne omstilling

Dansk økonomi har rigeligt råd til at finansiere den grønne omstilling.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen

»Den offentlige sektors budget afspejler ikke den danske økonomis produktionspotentiale, hverken i dag eller i fremtiden«, skriver Jesper Jespersen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Klimaloven forpligter regeringen til at tilrettelægge den økonomiske politik, så kravet om en 70-procents reduktion af drivhusgasser sikres i 2030. Det er ikke nogen uoverstigelig opgave, idet der er et ganske betydeligt råderum i dansk økonomi – ikke mindst når vi kigger 5-10 år ud i fremtiden.

Problemet er blot, at det store råderum ikke fremgår af Finansministeriets modelberegninger og fortolkningen heraf. Budgetloven og kravet om budgetbalance spænder simpelthen ben for den økonomiske politik, der kunne sikre den grønne omstilling. Hele forestillingen om, at det er saldoen på den offentlige sektors budget, der bestemmer råderummet i samfundsøkonomien, kan man udfordre med afsæt i ny international forskning: En politik, der snævert kigger på budgetbalancen, hindrer ofte alle samfundets ressourcer i at blive fuld udnyttet.

Den offentlige sektors budget afspejler ikke den danske økonomis produktionspotentiale, hverken i dag eller i fremtiden. Tværtimod er der en risiko for, at kravet om budgetbalance fører til ofte unødvendige besparelser på de offentlige budgetter. Det er en af forklaringerne på den langstrakte stagnationsperiode, der fulgte efter finanskrisen, hvor arbejdsløsheden aldrig kom ned under 150.000 personer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce