Det er sørme, det’ sandt, det’ de...pression. Guirlanderne hænger der og peger os ind mod varmestuerne. Nisserne vinker os indenfor og blinker så fortroligt. Ah, skulle man ikke lige tage årets første gløgg?
Nåeh, nej. Beværtninger fulde af halvfærdige decemberbranderter oser langt væk af smittefælder, der vil få et par millioner lig af mink til at rotere og poppe op fra deres fællesgrave af misundelse. Så den går ikke, Granberg – fik du den, gran, hva’, gamle julemand? Det var den slags vitser, vi plejede at rive af os henne om hjørnet, nede i kælderen. Måske meget godt, at vi ikke skal derhen, så.

