Når vi som kvinder klager, bliver vi opfattet som om, at vi melder os ud af et fællesskab. Men det er et fællesskab, vi ikke er en ligeværdig del af.

Forfatter: Vi troede alle, at #MeToo var ovre i 2017. Men så fik Sofie Linde genoplivet det pelsede klagedyr

Arkivtegning Mette Dreyer
Arkivtegning Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Jeg forestiller mig #MeToo-bevægelsen som et dyr. Et hundredemeter højt oprejst dyr med langhåret pels over hele kroppen. Selv øjnene er dækket af blødt gyldent hår. Hver gang det løfter sin fod og planter den igen, må vi skælve over det, den hvirvler op.

Da det store væsen ankom til landet i det tågede efterår i 2017, nåede den kun lige til Hvidovre og omegn med en udstrakt hånd til filmbranchens kvinder, før forbindelsen blev afbrudt under den markante overvægt af negativt vinklet mediedækning, som lektor på Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet Camilla Møhring Reestorff senere har kortlagt i et forskningsprojekt, som blev publiceret på videnskab.dk i januar 2019.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her