I vinterens løb har et borgerforslag om at flytte handikapområdet væk fra kommunerne rundet de 50.000 underskrifter, der skal til, for at det kan fremsættes i Folketinget. Forslaget har mødt usædvanlig stor opmærksomhed og opbakning, og problemerne i den kommunale sagsbehandling på dette vanskelige og vigtige område er blandt andet beskrevet gennem hjerteskærende eksempler i denne avis.
Man skal være lavet af sten for ikke at blive berørt af fortællingerne om de årelange kampe, som børn og voksne, der i forvejen har rigeligt på tallerkenen, må tåle for at få den hjælp, de har brug for. Hvis de da overhovedet får den.
Forslaget motiveres med, at der er for mange fejl i afgørelserne i sager om hjælp til mennesker med handikap og psykisk sårbarhed, at kommunernes sagsbehandlere ikke besidder den fornødne ekspertise til så stort et sagsområde, og at det er for vilkårligt, hvilken hjælp man kan få i landets 98 forskellige kommuner.
Og løsningen på disse alvorlige problemer er altså ifølge forslagsstillerne at flytte hele området over til staten eller regionerne, som skal fritages for ansvaret for finansieringen, så der fremover alene træffes afgørelser under hensyn til borgernes behov og ikke til, hvad det koster.
Det lyder besnærende. Slut med fejl. Slut med økonomifokus. Og slut med endeløse sagsbehandlingstider, som slider alle involverede op. Med sådan en central forankring vil alle omsider få lige nøjagtig det, de efter en konkret, individuel vurdering har ret til, og ovenikøbet i en vis fart, fordi der ikke skal bruges tid på at sammenligne priser og indhold, før der kan træffes en afgørelse.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar