Lige nu venter lærere, elever, skoleledere og forældre på, at undervisningsministeren sammen med forligskredsen træffer en beslutning om sommerens eksaminer i grundskoler og på ungdomsuddannelserne.
Det seneste skoleår har mildest talt ikke lignet noget andet, og i sommeren 2020 blev beslutningen da også, at eleverne i stedet for eksamen fik deres standpunktskarakterer overført som eksamenskarakterer på deres afgangsbevis. Det var en god idé, mente nogle, mens andre ærgrede sig over, at eleverne ikke fik den eksamenstræning, som de plejede på ungdomsuddannelserne, eller at de – som undervisningsministeren udtalte – ikke fik mulighed for at vise, hvad de havde fået ud af deres skolegang.
Men set med et forskningsblik hvad er egentlig det klogeste at gøre?
Er eksamen virkelig et godt redskab, hvis vi vil vide, hvad eleverne har fået ud af undervisningen, og er eksamenstræning virkelig den bedste måde til at fremme elevernes læring? Hvad vil konsekvensen være af at erstatte en eksamenskarakter med en standpunktskarakter givet af læreren?
Sådanne spørgsmål rammer lige ind i evalueringsforskningens resultater vedrørende eksaminers gyldighed og betydningen af hele den evaluerings- og testkultur, der i stigende grad kendetegner vores skoler.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar