Den franske officer og politiker Charles de Gaulle hører til blandt de historiske skikkelser, der ville have passet godt ind i en tegneserie. Hans karakteristiske næse gav mindelser om Cyrano de Bergeracs og dæmpede ikke ligefrem satiretegnernes iver efter at karikere den stolte galler.
Det er ikke kun de Gaulles udseende, hans efter- og samtid har gjort grin med. Godt nok nægtede de Gaulle heroisk at opgive kampen mod Nazityskland i juni 1940, selv om den franske regering smed håndklædet i ringen over for den tyske værnemagt. Men hans insisteren på at få de frie franske styrker anerkendt som en stormagt på lige fod med Storbritannien, USA og Sovjetunionen gav anledning til voksende irritation over den bramfrie general, og de Gaulles befrielsestale i 1945, hvor han priste Frankrig for »at have befriet sig selv«, kan vel næsten sammenlignes med Saddam Husseins propagandaminister ’Komiske Ali’s afvisning af, at amerikanske tropper var på vej ind i Bagdad i 2003.
