I disse restriktionstider er skoleelever henvist til forældrenes hjælp og lærernes skærmundervisning. Alle børn og unge, uanset skoleform, bliver brutalt skåret over én kam og er henvist til skolegang på skærmen.
Det gælder også eleverne på vore efterskoler. Elever, for hvem det sociale samvær med jævnaldrende, og sikkert også ønsket om at opleve andet end forældre og søskende, betyder meget. Men efterskoleelever har partout at dele vilkår med de ’almindelige’ skolebørn: hjem til skærmen. Det virker ubegribeligt at lovgivere og sundhedsmyndigheder ikke for længst har givet denne gruppe elever en særstatus.
