For folket, ved folket. Det er den moderne danske retsstats princip. Og derfor består en Rigsret ikke af jurister.

Licentiat i jura: Nej, Rigsretten er ingen svipser

Arkivtegning Philip Ytournel
Arkivtegning Philip Ytournel
Lyt til artiklen

Politiken bringer 24.1. i en kommentar af advokat Morten Bjerregaard en helt uberettiget og misforstået kritik af reglerne for en rigsretssag. Kritikken går på to forhold. For det første, at det er Folketinget, som afgør, om der skal rejses en sag. For det andet, at halvdelen af dommerne udpeges af Folketinget. Ifølge Bjerregaard er det »et uhensigtsmæssigt overlap mellem jura og politik, hvor retssikkerheden må vige«. Det er stærke ord. Derfor er der grund til at gøre opmærksom på, at begge bestemmelser meget bevidst er udtænkt af grundlovens fædre og et markant udtryk for den demokratiopfattelse, som præger både grundloven og den efterfølgende retsreform.

Hvad det første angår, kendte man ikke til undersøgelseskommissioner, og derfor var det ret selvfølgeligt, at det måtte være Folketinget, der tog stilling til, om en ministers embedsførelse eller misinformation af Folketinget gav anledning til en retssag. Hvem skulle ellers træffe en sådan beslutning?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her