I den seneste tid har der været en tiltrængt opmærksomhed på forholdene på de danske fødegange.

Gruopvækkende historier om fødende, der bliver sendt på langfart mellem hospitaler, fordi der ikke er jordemødre nok til at tage sig af dem, om ventetid med alvorlige konsekvenser, om traumatiske fødselsforløb, hvor familien ikke har fået den omsorg, den havde brug for, om jordemødre, der er så travle, at de ikke har tid til at gå på toilettet eller spise frokost, om jordemødre, der frygter for sikkerheden i det arbejde, de udfører, og om jordemødre, der ikke kan holde til at arbejde i faget mere end et par år.