0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Astronom og astrofysiker: »Ytringsfriheden er vanvittig vigtig for et demokrati«

Under pandemien har der været meget kritik af de såkaldte sofaepidemiologer. Dem, der sidder derhjemme og kloger sig på forskningen. Men de skal være velkommen til at give deres besyv med, siger professor Anja C. Andersen. Sådan skal det være i et sundt demokrati.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Tegning: Philip Ytournel/POLITIKEN
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvorfor må afgangseleverne vende delvis tilbage i Nordjylland, når de ikke må i Hovedstaden? Hvorfor skal store butikker sørge for flere kvadratmeter per kunde end små butikker? Hvor smitter man mest: i Zoologisk have eller på stadion?

Og er man sofavirolog og mandagstræner, hvis man undrer sig over den slags spørgsmål? Man risikerer i hvert fald at få besked på at tie stille og kende sin plads, hvis man som ikke-ekspert kaster sig ud i at svare på dem. Alligevel blev smittedebatten intensiveret i denne uge efter regeringens udmeldinger om reglerne for den spæde genåbning af Danmark.

Mens covid-19 har raset, har forskningen, kritikken af den og dens resultater samt spørgsmål om, hvordan de skal fortolkes, sneget sig ind i den almindelige samtale. Og det er kun godt, mener professor Anja C. Andersen. Det er vigtigt for et demokrati, at dets borgere sætter sig ind i forskningen for at kunne forholde sig kritisk til politikernes prioriteringer og beslutninger. Hun er professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Københavns Universitet og har for nylig udgivet bogen ’Hvad skal vi med videnskaben?’.

»Det seneste år har været et stort videnseksperiment, der ikke kun har udfordret de almindelige borgeres evne til at forstå kompliceret forskning. Forskerne har også skullet øve sig i at formidle og håndtere videnskabsskepsis og de kritiske spørgsmål, der opstår hos befolkningen, når forskningens resultater og forklaringer hele tiden ændrer sig«.

Du har jo helt ret i, at coronakrisen har rykket forskningen helt ind i vores hverdagssamtaler, men den har jo også fået mange til i stigende grad at stille sig kritisk over for forskningen? Til ikke at tro på, at forskerne har ret?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere